© Carsten Andersen / Discovery Networks Danmark

"Jesper hvem?" Mød Top Gear-værten, der er tidligere racerkører

Jesper Carlsen er den tredje vært på Top Gear, og det er de færreste der ved, at han er tidligere racerkører og højre hånd for Kevin Magnussen.

28. februar 2020 af Victor David Kraft

Vi møder Jesper Calrsen til pressevisningen af Top Gear Danmark, og vi stiller ham nogle spørgsmål, så han kan forklare, hvordan har er gået ind til rollen som Top Gear-vært.

For mange seere er du den ukendte i selskabet. Hvordan er du gået ind til opgaven som tv-vært?

"Det var faktisk helt simpelt. Da jeg blev spurgte, sagde jeg ja, og så tænkte jeg egentlig bare på mig selv, og om jeg havde det sjovt. Selvfølgelig tager folk stilling til programmet på alle tænkelige måder, men det er i udgangspunktet uvedkommende for mig. Det vigtigste for mig er, at jeg har haft det sjovt og er kommet godt ud af det med Dar og Felix."

Hvilke biltyper tiltaler dig mest? 

"Jeg kan bedst lide biler, der har noget motor. Jeg skal kunne mærke motoren, og er samme årsag er jeg ikke konverteret til elbil. Sådan en bil vi sidder i nu (Porsche GT3 RS, red.), det er lige mig. Jeg elsker Porsche, for her er noget du kan bruge til hverdag, til fest og på banen, og bilerne involverer dig, så du mærker, du kører bil."

Har Top Gear givet dig nogle unikke køreoplevelser?

"Bestemt. Jeg havde nok godt kunne køre de medvirkende biler alligevel, men programmet har givet mig mulighed for at prøve bilerne i særlige sammenhænge. På et tidspunkt kører vi 3 UTV’er (minder om en ATV, red.)  rundt i centrum af København, og det er blot én af de ting, man ellers aldrig ville få lov til."

Top Gear Danmark
Top Gear Danmark © Per Arnesen / Discovery Networks Danmark

Hvordan er det at være med til at vise billeder af biler i Danmark?

"Det har jeg ikke taget stilling til. Jeg kommer fra vestkysten, og jeg kommer nok også til at bo der resten af mit liv, så jeg er jo vant til den danske natur. Vesterhavet, hvor vi kører race, er et helt specielt sted, men vi kører også i Norge og Sverige. Og det der med at køre i de norske bjerge, det kan altså noget!"

Hvilke andre maskiner får vi at se?

"Seerne kommer blandt andet til at se en båd i forbindelse med en udfordring, vi bliver stillet. Men vi kommer også til at se nogle ældre biler, der er alt andet end typiske for den danske bilpark. Jeg nævner bare Lamborghini Countach, Porsche 930 og DMC DeLorean."

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...