© Q8

Tankstation lover lynladere på 100 stationer

Ladenetværket i Danmark får en gevaldig opgradering, hvis Q8 holder løftet om at opsætte lynladere på 100 stationer i Danmark over de næste fem år.

31. august 2021 af Patrick Boje Jensen

Langs danske veje

Det bliver hele tiden lettere at finde en ladestander, der kan give din elbil et ordentligt skud strøm på kort tid. Nu har tankstationskæden Q8 meldt ud, at de henover de næste fem år vil etablere lynladere på samtlige bemandede tankstationer langs de danske veje - det drejer sig om godt og vel 100 stationer, oplyser Q8.

Er Type 2, CCS og CHAdeMO volapyk? Læs vores guide om ladestik til elbiler!

Over hele landet

Ladestanderne bliver udstyret med en betalingsterminal, som vi kender dem fra benzin- og dieselstanderne, hvor kunderne kan betale med almindelige betalingskort.

I første omgang får tre Q8-stationer i hovedstadsområdet lynladere til elbiler i efteråret. I 2022 bliver netværket udvidet med minimum 20 stationer, og ifølge Q8 bliver ladenetværket landsdækkende.

Fakta
  • Hver lynlader får to ladepunkter og kan kun bruges af elbiler, fordi de færreste hybridbiler har et DC-ladestik.
  • Lynladernes effekt kommer til at ligge på 150 kW, hvilket er væsentligt højere end de nuværende knap 50 kW på mange hurtigladere. Det betyder, at en fuld opladning kan gøres på ca. en tredjedel af tiden ved en lynlader, alt afhængig af bilens og batteriets kapacitet.
  • Q8's stationer på Ørestads Boulevard og Tagensvej i København, samt på Dynamovej i Herlev bliver de første Q8-stationer med lynladere.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...