Hør verdens bedste motorlyd i 911 GT3 RS

Anders Richter giver den nye Porsche 911 GT3 RS nogle prygl, når han pisker den mod toppen af Grimsel bjergpasset i Schweiz.

24. september 2015 af Anders Richter

Bag bagakslen i den nye Porsche 911 GT3 RS ligger en 4-liters boxermotor på seks cylindre. Maskinen er en ren sugemotor, som yder 500 hk på klassisk manér, og den snurrer uden problemer til 8.800 o/min, før du får brug for at skifte gear. Kræfterne får superbilen fra Zuffenhausen til at ramme 100 km/t på kun 3,3 sekunder. Bagdækkene måler 325 mm i bredden og både for og bag er der monteret enorme spoilere for at presse den ned mod asfalten.

FÅ DET HELE MED – FØLG BIL MAGASINET PÅ FACEBOOK 

Hvis du kan li' disse detaljer, er vi helt sikre på, at du også har lyst til at se videoen herunder, hvor Anders Richter presser sømmet i bund på den nye GT3 RS på en af Europa's mest fantastiske bjergveje. Det er heldigvis ikke kun landskabsbilleder, vi har fokuseret på, for i videoen har vi også fanget motorlyden fra den nye RS, og vi kan allerede godt nu fastslå, at det nok er de smukkeste toner, som nogensinde er kommet fra en tysk superbil.

Bedøm selv, om du er enig i klippet herunder.

Se flere billeder fra turen til Alperne i den nye Porsche 911 GT3 RS på Anders Richters Instagram-profil hér!   

Måske er du interesseret i...