© Sportscar Event

Sportscar Event slår ny rekord!

Efter weekendens velgørenhedsrace på Jyllandsringen jubler Børnecancerfonden over det store beløb, det er lykkedes at samle ind

12. juni 2018 af Mathias Brandt

Sportscar Event har efterhånden en del år på bagen og de fortsætter med at imponere. Inden 2018-sæsonen startede havde Sportscar Event i løbet af de seneste seks år kørt i alt 19,7 mio. kr. ind. 

Allerede da sportsvogns-kørerne inviterede til asfaltbal på FDM Sjællandsringen for to uger siden, blev 20 mio. kr. passeret – med kørslen lørdag på anlægget nord for Silkeborg er det samlede beløb nu i alt på 22,6 mio. kr.

Pengene doneres først og fremmest til Børnecancerfonden, dernæst til Lukashuset, der er et hospice for børn.

”Vi er ovenud lykkelige og stolte af dagens resultat – det er helt fantastisk. For det betyder, at vi virkelig kan gøre en større forskel, når det gælder kræft. For det kræver økonomi – men når vi står sammen med f.eks. Sportscar Event kan vi gøre en større forskel.” fortæller Marianne Bentzon, direktør for Børnecancerfonden.

Jason Watt Ford GT jyllandsringen
Jason Watt i sin nye Ford GT © Sportscar Event

Her er bilerne

Listen af biler der hjælper med til Sportscar Event er lang, omfattende og vildt imponernede.

  • Ford GT
  • Ferrari FXX
  • Porsche 918 Spyder
  • Ferrari LaFerrari Aperta
  • Ferrari 812 Superfast
  • Ferrari F12 TDF
  • Ferrari F40
  • Dodge Viper ACR
  • McLaren P1
  • McLaren 720S
  • Corvette ZR1
  • Lamborghini Aventador SV Roadster
  • Lamborghini Huracán Performante
  • Honda NSX

To yderpunkter var den ekstreme Ferrari FXX, der kun gav to ture, der blev købt via auktion. De to ture gav i alt 16.000 kr.

I den anden ende af prisskalaen var en lille Mazda-sportsvogn til 200 kr. pr. tur – til gengæld kørte bilen nonstop dagen lang og kørte langt over 5.000 kr. hjem.

Sportscar Event kører næste gang på Fyn, startbanen på HCA Airport lægger asfalt til den 15. september.

Måske er du interesseret i...