Ferrari 488 Pista
Ferrari 488 Pista © Sportscar Event

Tre helt specielle biler til Sportscar Event i Odense

Søndag 1. september kører Sportscar Event for sidste gang i år på HCA Airport nord for Odense. Her kan du opleve nogle af Danmark hurtigste biler og købe en highspeed-tur

26. august 2019 af Bil Magasinet


Sportscar Event kører næste gang på den fynske lufthavn HCA Airport nord for Odense. Eventet har kørt siden 2002, og alene i år har sportsvognene og deres ejere kørt 2,2 mio. kr. ind til velgørende formål. Folkene bag håber, at de kan nå tre millioner inden årets sidste event er kørt, siger Morten Dons, eventansvarlig for Sportscar Event.

Sportscar Event er dybest set en lille bitte idé: En flok ejere af fine sportsvogne inviterer publikum på et par flyvende omgange på en racerbane - eller som på Fyn på en startbane. Passagererne betaler fra 200 kr. og typisk op til 1.000 kr. for turen. Pengene, der køres ind doneres til hjælpearbejde - bl.a. til Børnecancerfonden.

Honda NSX
Honda NSX

Lille idé. Stor effekt. Og meget stort resultat: I løbet af de sidste fem år er der doneret 11 mio. kr.

"Indtil nu har vi i år kørt 2,3 mio. kr. ind," oplyser Morten Dons, "vi håber med ”en søndag på lufthavnen,” at kunne nå de tre mio. kr."

Blandt kørerne på HCA Raceway er en håndfuld af hjemmebanekørere. Fire mænd og en kvinde, der ser dette her som den perfekte win-win. Hør hvad en af kørerne, Thomas M. Larsen fortæller:

Vi gør det for børnene

"Inden en tur spørger jeg altid kunden: ”Er du klar? Godt. Let’s go!” Og alle siger tusinde tak for turen. Men i virkeligheden er det jo os, der takker alle dem, der køber en tur. Tak fordi de bruger en dag på at komme ud og have det sjovt sammen med os og samtidig med, at de støtter det gode formål. Og når alt kommer til alt: Vi gør jo dette her for børnene og bl.a. Børnecancerfonden.”

For de seriøst nørdede bilkendere kommer et lille trekløver af de helt særlige. Der hvor en ”almindelig” Ferrari ikke er nok. De tre kommer fra Italien og Japan; tradition og hypertech.

Lamborghini Huracán Performante
Lamborghini Huracán Performante

De tre stjerner i Odense

Lamborghini Huracan Evo: En endnu hurtigere udgave af V10-bilen Huracan – her er 640 hk at gøre godt med.

Ferrari 488 Pista: Den er så at sige en tunet udgave af den ”almindelige” 488 – Pista har lige 720 hk pumpet ud af dens V8-motor.

Honda NSX: Meget avanceret japaner med fire motorer, en på benzin og tre på el – alt i alt 580 hk

Det fynske femkløver

Thomas M. Larsen

Honda NSX - hightech, 4 motorer
0-100 km/t: 2,9 sek.
700 kr. for en tur
Thomas kampråb: Er du klar? Let's go!

Flemming Crone Rasmussen

Camaro SS/RS 7,0 - ærkeamerikaner
0-100 km/t: 3,9 sek.
800 kr. for en tur
Flemmings kampråb: See ya Mustangs

Klaus Laurits Hansen

Porsche 911 GT3 – mere Porsche bli’r det ikke
0-100 km/t: 4,1 sek.
800 kr. for en tur
Klaus kampråb: Gi gas og støt børnene

Malene Larsen

Porsche 911 GT2 RS - 700 hk!
0-100 km/t: 2,8 sek.
1400 kr. for en tur
Malenes kampråb: Fyn er fin - støt en god sag med en tur i min bil

Simon Svarer Lund

Corvette C6 Grand Sport - næsten som Jan Magnussens
0-100 km/t: 4,3 sek.
500 kr. for en tur

Simons kampråb: Yeaaaaaaaahhhhhhhhhhh

Sportscar Event Odense 2019

Hvad: En passagertur til fordel for kræftramte børn

Hvor: HCA Airport nord for Odense

Hvornår: 1. september kl. 9-16

Gratis entre

Pris på ture: Fra 200 til typisk 1600 kr.

Mere info: www.sportscarevent.dk

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...