Sportscar Event

Michelle Gatting er en af de 10 danske kørere til 24-timers løbet i Le Mans i år. Søndag hjalp hun Sportscar Event med at køre penge ind til syge børn.

© Sportscar Event

Sportscar Event: Michelle Gatting hjalp med at køre penge ind i Roskilde

Den danske racerkører var med, da biltosserne fra Sportscar Event søndag kørte for første gang i år. Der blev kørt i alt 750.000 kr. ind til hjælpearbejde

27. maj 2019 af Bil Magasinet


Racerkøreren Michelle Gatting kom forbi som hemmelig gæst til Sportscar Event søndag, da velgørenheds-arrangementet kørte for første gang i år. Gatting, der debuterer i 24-timersløbet Le Mans næste måned, kørte en række omgange i en lysegul Porsche.

”Den er skæg at køre; man skal jo virkelig arbejde med den,” jublede Michelle efter turen.

Michelle: Jeg skal køre Le Mans i år!

På FDM Sjællandsringen kørte eventet godt og vel 750.000 kr.

”Jeg sammenligner det jo med sidste år, da vi kørte alt i alt 900.000 kr., ind – men i året var vejret ikke rigtigt med os; derfor glæder det mig, at vi alligevel kunne rammer tre kvart million kroner.” siger eventchef Morten Dons.

Sportscar Event kører næste gang den kommende weekend på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg.

Alle er velkomne til Sportscar Event

Sportscar Event er en kreds af private mænd – plus i øjeblikket én pige – der tre gange om året dukker op på en racerbane og på Fyn en startbane for at gi’ ture i deres ofte meget dyre sportsvogne – vi taler Ferrari, Porsche, Lamborghini og den liga.

Alle er velkomne til Sportscar Event. Der sparkes dæk, snakkes og folk hopper ind og spænder sig fast – og så: Wroumm ned ad banens langside og gennem svingene.

Sensationelt: Endnu en danskerbil til Le Mans 2019

Sportscar Event

Sportscar Event inviterer til gi’-den-gas-ture i et bredt udvalg af sportsvogne, her i forreste række fra venstre: Ferrari, Lamborghini og Mercedes.

© Sportscar Event


To omgange senere er det hele slut. Langt de fleste kravler ud med en – ”Taak – det var godt nok alle pengene værd”. Og husk, mange har givet 1.000 kr. for en tur, andre 1.600. Så helt billigt er det jo ikke – ”men pengene går jo til børnene,” er en sætning, kørerne hører igen og igen.

Målet er at hjælpe syge børn

Det er den ene side af Sportscar Event. Den anden er om børnene. For pengene, der køres ind, doneres til kræftramte børn – bl.a. gennem Børnecancerfonden. Her bruges pengene især til forskning, så fire ud af fem kræftramte børn bliver raske igen. Måske lige så vigtig er de såkaldte børnedage. Her køres en komplet Sportscar Event, men denne gang med et helt specielt valgt publikum; kræftramte børn og deres familier. Dét er skøn oplevelse for børnene. Og en tankevækkende dag for kørerne.

Røverhistorier: Dem er der mange af, pointerer Morten Dons – bare sig om de skal handle om dækrøg, motormusik, vilde kørere eller om nogle af de børn, der har fået ture til Børnedagen. Hvoraf nogle af børnene altså ikke er her mere. Det har vi desværre også eksempler på.

”Sportscar Event er fart-skæg-og-ballade – men altså også alvor. Nogle gange alt for megen alvor.”

Sportscar Event 2019

FDM Jyllandsringen lørdag den 1. juni kl. 9-16

Publikum kan købe ture som passager i op mod 50 sportsvogne som Corvette, Ferrari, Lamborghini, Porsche og mange flere.

Priser fra 300 kr. til typisk 1.600 kr.

Mere info på sportscarevent.dk

Sportscar Event morten dons

Sportscar Events ny event-ansvarlige, Morten Dons, kommer med stor køre-, event- og organisationserfaring.

© Sportscar Event

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.