Modelfoto
Modelfoto© Getty

Skal man virkelig grave 200 ton jord for at lave ET elbilbatteri?

En påstand, der ofte bliver nævnt i kommentarsporet, er, at man skal grave 200 ton jord for at producere batteriet til en elbil. Men er det sandt?

20. januar 2023 af Patrick Boje Jensen

200 ton jord = 1 batteri

Det sker ganske ofte, at når vi her på Bil Magasinet skriver om elbiler, så er der mange, der forholder sig kritiske til hele konceptet elbiler i kommentarsporet. En af de anker, der ofte bliver nævnt, er, at det kræver enorme ressourcer at producere et elbilsbatteri, hvilket gør, at de slet ikke er så miljøvenlige, som de udgiver sig for:

Påstand nr. 2 blander formentlig sagen sammen med spørgsmålet om, hvor meget af kobalten i elbilsbatterier er fremskaffet med børnearbejde. Vil du læse mere om den sag, kan du klikke her.

© Screenshots fra Bil Magasinets Facebook-side.

Men er det rigtigt? Det danske fakta-tjek-medie TjekDet.dk har efterprøvet påstanden.

Både Dorthe Ravnsbæk, der er professor i kemi og forsker i batterier og energilagring ved Aarhus Universitet, og Poul Norby, der er professor ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU, kalder tallene oppustede, blandt andet fordi, at flere af råstofferne udvindes samtidig. Dorthe Ravnsbæk påpeger dog, at tallene ikke er voldsomt overdrevne.

Men hvor stammer tallene fra, siden de florerer i stor stil på sociale medier på både engelsk og dansk? TjekDet.dk har sporet påstanden til den amerikanske konservative tænketank Manhattan Institute, og Poul Nordby stiller spørgsmålstegn ved rapportens objektivitet:

“Når man læser den her rapport, kan man jo tydeligt se, at den er skrevet ud fra en grundlæggende holdning. Derfor bliver alt drejet i en retning, der ikke er til den vedvarende energis fordel,” siger han til TjekDet.dk.

Desuden har mediet DeSmog, der beskæftiger sig med misinformation om klima, påpeget, at Manhattan Institute flere gange har rost fossile brændstoffer, mens de fik donationer fra olieindustrien.

Manden bag tallene, Mark P. Mills, fra Manhattan Institute fortæller til TjekDet.dk, at tallene er baseret på hans egne beregninger, og at de er forbundet med en vis usikkerhed.

Du kan læse hele artiklen fra TjekDet.dk lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...