Volvo EX90 med lidar på taget
© Volvo

Selvkørende biler har lange udsigter

Den selvkørende bil uden rat lyder som løsningen på mange transportproblemer, men den er ikke lige om hjørnet

20. maj 2023 af Mikkel Thomsager

For nogle år siden hørte vi meget om selvkørende biler, og flere tyske producenter meddelte, at de var godt på vej. Men de er her ikke endnu, og kendsgerningen er formentlig, at det har meget lange udsigter.

Kort sagt, skal vi ikke forvente at se biler uden rat de næste to årtier.

Det mener man i hvert fald hos den franske udvikler og producent af bildele, Valeo, som er blandt de bildeleleverandører, der er længst fremme med den laserradar, kaldet en Lidar, som er nødvendig for at selvkørende biler kan orientere sig tilstrækkeligt.

Nio ET7 med Lidar på taget

Nio ET7, som allerede sælges i Danmark, har Lidar-radaren sidder som et taxa-skilte over forruden

© Nio

Audi stoppede selvkørende teknik

Hvor selvkørende en bil er eller kan være, er opdelt i fem grader (levels), hvor 0 er biler helt uden assisterende hjælpemidler og fem er den fuldt selvkørende bil, som ikke har brug for et rat.

I øjeblikket er mange nye biler på level 2, og mens Audi i maj 2020 meddelte, at man opgav at få A8 godkendt til level tre, så har Mercedes fået den seneste S-klasse godkendt til level tre, men kun i Tyskland. 

Og der er endnu længere til, at vi får nye biler, der er selvkørende i level fire, som beskriver egentlig selvkørende biler, dog med en fører bag rattet.

En del af den teknologi, der skal til, er faktisk først lige lanceret, og det kommer til at tage flere år, inden den findes i gængse bilmodeller, mener man hos den franske producent og udvikler af  af biledele og teknologi, Valeo.

Sådan gradueres selvkørende biler fra 0 til 5

  • Level 0: Ingen assistance. Du styrer det hele; rat, bremser, gas osv. Det er præcis som du altid har gjort.
  • Level 1: Lejlighedsvis assisteret kørsel. De fleste funktioner stadig styres af dig, men nogle foreksempel bremsen kan styres automatisk af bilen.
  • Level 2: Lejlighedsvis selvkørende. Her kan være flere funktioner, som assisterende under kørsel. Det kan for eksempel være fartpilot og vejbane-assistent. Føreren har dog det fulde ansvar og skal til enhver tid have hænderne på rattet.
  • Level 3: Betinget selvkørende. Bilen er i stand til, at overtage den fulde kontrol over kørslen, hvis forudsætningerne er i orden. Føreren har fortsat det fulde ansvar for kørslen.
  • Level 4: Selvkørende bil med producentens ansvar. Bilen kan køre selv fra A til B, dog med føreren bag rattet, men bilen eller bilproducenten tager ansvaret for kørslen.
  • Level 5: Fuldt selvkørende bil. Den køre selv og er ikke udstyret med med rat og pedaler eller andet.

Selvkørende fra nul til fem defineret af National Highway Traffic Safety Administration i USA (NHTSA).

Selvkørende også via kortet

Mange dyrere biler har flere og flere assistentsystemer, som kan køre og styre bilen automatisk. Det gælder automatisk fartpilot, der også tager højde for vejbaneforløb og hastighedsgrænser, vejbaneholder, køassistenter, selvparkerende assistenter og lignende.

De arbejder alle ved hjælp af kameraer og radar-systemer, som fungerer i velafmærkede områder uden usædvanlige eller overraskende forhindringer.

Dette gælder level 2-biler, eller som nogle bilproducenter er begyndt at definerer det "level 2+", der beskriver, at de selvkørende systemer også benytter sig af informationer fra bilens navigationssystem.

Mercedes EQS Lidar i fronten

Mercedes EQS (billedet) og S-klasse fås med Lidar-radar, som er placeret i fronten

© Mercedes

Mere selvkørende kræver laserradar

Men skal man videre til level tre, skal bilen kunne tage højde for usædvanlige og overraskende forhindringer og alt slags vejr. Dette kræver yderligere en radar nemlig laserradaen Lidar.

Den kan afsløre flere detaljer længere væk, end kamera og den kendte radar kan, men heller ikke Lidar-radaren kan fungerer på egen hånd. Den kommunikerer med de radar og kamera-systemer, men Lidar bidrager med mere detaljeret information information, som kan indsamles på længere afstande. 

Mercedes er de første til at bruge Valeos Lidar, Volvo er på vej med en Lidar i sin EX90, der ventes inden udgangen af 2023, men i Danmark findes et lignende system allerede på det kinesiske bilmærke Nios topmodel ET7, der benytter en kinesisk produceret Lidar.

Volvo EX90

Som Nio har Volvo placeret Lidar-radaren på taget. Især det kinesisk marked efterspørger, at man kan se radaren på taget.

© Volvo

Level 4: Føreren slipper for ansvaret

Denne teknologi vil formentlig hurtigt blive udbredt, omend Lidar-radaren ind videre er en forholdsvis dyr indretning, hvorfor der er udsigt til flere biler med selvkørende level tre teknologi. Men derfra og til level fire er der lang vej. 

Det vil formentlig kræver flere Lidar-radarer på samme bil, og endnu højere computerhastighed, end vi har i biler i dag.

Men den største udfordring bliver spørgsmålet om ansvar. 

For med level fire kører bilen så automatisk, at ansvaret for bilens kørsel flyttes fra føreren til bilproducenten. Altså hvis der sker et uheld, kan chaufføren ikke længere gøres ansvarlig, det er bilen, der har eller ikke har gjort, hvad den skulle, og den ansvarsforflyttelse kan have enorme juridiske konsekvenser.

Clément Nouvel Valeo LiDAR Technical Director.

Clément Nouvel, Technical Director for Lidar hos Valeo

© Valeo

Valeo: Selvkørende busser på vej

”Det er en stor udfordring, som vi er langt fra at løse. Derfor er vores bud, at selvkørende biler i level fire ligger mange år ude i fremtiden, og level fem ligger flere årtier ude i fremtiden, hvis det nogensinde sker”, mener Clément Nouvel Valeo LiDAR Technical Director.

Det betyder dog ikke, at vi ikke får selvkørende transport inden for en forholdsvis kort årrække.

”Selvkørende personbiler er en komfortbetinget udvikling. Men persontransport i selvkørende enheder eksempelvis shutlebusser, der kører igen og igen i kendte omgivelser, kan meget vel blive selvkørende i løbet af forholdsvis få år. Forskellen er, at kan man spare chaufføren væk på bustransporter, og så er der et stor økonomisk incitament til at raffinere teknikken”, forklarer Clémont Nouvel.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...