Vladimir Putin Limousine Kortezh 2018 rusland limo

Se Putins nye kæmpestore limo

Video: Se Vladimir Putins nyeste luksus-køretøj, der er bygget i Rusland og mildest talt skiller sig ud fra mængden.

8. maj 2018 af Frederik T. Frey

Tilbage i de socialistiske Sovjet-dage kørte de øverste statsledere i limousiner produceret internt i den røde stormagt. Det russiske mærke ZiL (Zavod Imeni Likhacheva) har gennem årene levet mange luksus-limousiner til sovjetiske ledere.

Efter Sovjetunionens fald i 1991 har russiske præsidenter og premiereministre som Boris Jeltsin, Dmitry Medvedev og senest den siddende præsident Vladimir Putin kørt forskellige former for armerede Mercedes'er. 
Men først i 2012 blev nøglen drejet om hos ZiL.

Nu skal det været slut med de tyske Mercedes'er – nu skal den russiske præsident igen køre i et stolt produkt fra hjemlandet. Meget lidt er officielt om den lange limousine i videoen herunder...men alle kan se designinspirationen fra Chrysler 300 tilsat en Rolls-Royce kølergrill.

Navnet er Aurus Senat Limousine, og i følge Motor1.com har den også kodenavnet Kortezh, der oversættes til det danske ord kortege. Samme medie deler også rygter omkring en V12-motor med know how fra Porsche samt en automatgearkasse udviklet i Rusland.

Putins nye limousine vises i videoen herunder fra 10:30

Måske er du interesseret i...