Jeep Wrangler Unlimited
Jeep Wrangler Unlimited © S. Bachmann

Så er det officielt: PSA og Fiat/Chrysler fusionerer

Med de franske Peugeot/Citroën/DS, tyske Opel, italienske Alfa Romeo/Maserati/Fiat/ og amerikanske Chrysler/Dodge/Jeep bliver den nye koncern verdens fjerdestørste bilproducent

31. oktober 2019 af Steen Bachmann


Fiat/Chrysler og PSA-koncernen meddeler, at de er blevet enige om at fusionere. 

"I et hurtigt skiftende miljø, med nye udfordringer inden for forbindelser, elektrificeret, delt og autonom mobilitet, vil den kombinerede enhed udnytte sit stærke globale forskning- og udviklingsaftryk og økosystem for at fremme innovation og imødegå disse udfordringer med hastighed og kapitaleffektivitet," lyder det i en fælles erklæring.

Det var Fiat Chryslers andet forsøg på en fusion i år, efter at koncernen trak sig ud af en aftale med Renault i juni.

FCA: Det er en fusion mellem lige parter

Aftalen har, ifølge BBC, skabt en koncern med en markedsværdi på næsten 50 mia. dollars.

Ifølge Wall Street Journal er det en aftale mellem lige parter, der forhandles. Altså at PSA's topchef, Carlos Tavares, og FCA's formand, John Ekman, bevarer deres respektive stillinger i den nye bilgruppe. Dette bekræftes af Fiat/Chrysler torsdag morgen.

FCA-koncernen (Fiat/Chrysler) producerer de italienske bilmærker Abarth, Alfa Romeo, Fiat, Fiat Professional og Maserati. Amerikanske mærker omfatter Chrysler, Dodge, RAM og Jeep. FCA kontrolleres af den italienske Agnelli-familie, som grundlagde Fiat. Koncernen har længe ledt efter en partner.

Franske Groupe PSA producerer Peugeot, Citroën, DS, Opel og Vauxhall.

Bilproducenter risikerer gigantiske bøder fra nytår

Den mulige fusion kommer på et tidspunkt, hvor bilbranchen generelt står over for meget store udfordringer. Bilernes emissioner skal overholde stadig skrappere miljø- og kllimalovgivning, der skal udvikles helt nye elbiler, og der kommer nye standarder for sikkerhed.

Fusionen mellem PSA og FCA

Vil skabe den 4. største bilproducent i verden med en årlig produktion på 8,7 mio. køretøjer. 

Målet er at kombinere FCA's styrke i Nord- og Latinamerika med PSA's fremtrædende position i Europa. 

Den nye koncern vil producere luksus-, premium-, mellemklasse- og lavprisbiler udover SUV'er, pickupper og erhvervskøretøjer.

Koncernerne vil slå udvikling af elektrificerede drivliner og nye teknologier sammen for at opnå større styrke og stordriftsfordele. 

En fusion vil give en synergi-besparelse på 3,7 mia. euro om året uden fabrikslukninger som direkte følge af fusionen. 

CEO for FCA, John Elkann, udnævnes til ny præsident, og Carlos Tavares fra PSA bliver ny CEO og bestyrelsesmedlem.

Fordelingen af aktier i den nye koncern bliver 50:50 til FCA og PSA.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...