Mazda2 mazda 2 rød kører igennem sving lyskryds
© Bil Magasinet

Prissammenligning: Ét selskab er langt det billigste, når det kommer til bilforsikring

Samlino har lavet en omfattende undersøgelse, og kårer et nyt selskab som det allerbilligste, når det kommer til forsikring af bilen

4. januar 2022 af Frederik Hauschildt

UNDO er billigst

Samlino, hvis hjemmeside du uden tvivl er landet på, hvis du nogensinde har kigget efter bilforsikring på nettet, har lavet en undersøgelse af i alt 600.000 forskellige prisopslag. Det har afsløret én klar vinder, der i gennemsnit forsikrer 36 pct. billigere end noget andet selskab:

Med kun 11 måneder på bagen er Undo et relativt ungt selskab, der forsøger at gøre bilforsikring nemt og opnåeligt for yngre bilister. 

Undo Kør er navnet på forsikringen, og den er lavet med gennemskuelighed i fokus: Det er nemt at til- og fravælge forsikringer, og Undo tillader også, at bruge en app til at foretage en såkaldt Test Drive: Her måles kørestil over nogle uger, og vurderer Undo at du kører forsvarligt, kan du spare op til 20 pct.

Ikke noget nyt koncept

UNDO's koncept med måling af kørere er smart, men det er ikke noget nyt. I 2018 kunne vi rapportere på Tryg Forsikring's såkaldte Drive-program, der ved hjælp af en dongle kunne måle kørestil. Med Drive-systemet er det muligt at få en rabat på op til 30 pct.

Den store forskel mellem Undo og Tryg's forsikringer er, at Undo selv i udgangspunktet er billig. Skal 21-årige jeg forsikre den Suzuki Ignis Sport fra 2004, jeg er på jagt efter, koster det bare 286 kr./md., og det er før Test Drive. En mere sammenlignelig pris ville dog være den med kasko - her koster Undo 607 kr./md., mens Tryg tager 1.085 kr. for samme dækning.

Er du lidt ældre, måske 30 år gammel, og i stand til at handle lidt nyere biler, så ser billedet til gengæld anderledes ud: Her koster en VW Polo fra 2021 404 kr./md. for fuld forsikring hos Undo, mens Tryg tager 685 kr./md. for samme service.

Læs også: Komplet guide til leasing.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...