Mercedes-Benz C-klasse sort facelift

Endelig: Dugfriske priser på ny Mercedes C-Klasse

En af Mercedes’ største succeser herhjemme har fået et tiltrængt facelift. Nu har Mercedes løftet sløret for prisen på alle modellerne. Se dem her:

9. maj 2018

Mercedes er nu klar med de danske priser på den opdaterede udgave af C-Klassen. Modellen fås fortsat i de fire karrosserivarianter sedan, stationcar, coupé og cabriolet. Opdateringen omfatter både design, komfortudstyr og et helt nyt motorprogram på benzinsiden, hvor et 48-voltssystem opsamler og genanvender bremseenergi og tilføjer motoren ekstra kræfter.

Når du står udefra, kan det være svært at se, hvilke ændringer der har været i forbindelse med faceliftet. Men blandt de vigtigste opdateringer er muligheden for at tilvælge den aktive fartpilot DISTRONIC, der fortsat hjælper med at holde afstanden til forankørende trafik og som noget nyt for C-Klassen er i stand til at sænke farten automatisk forud for sving, rundkørsler og lyskryds ved hjælp af data fra navigationssystemet.


Multifunktionsrattet er lånt fra S-Klassen, ligesom det nu er muligt at vælge komplet digital instrumentering med tre forskellige udseender. Samtidig er nøglefri betjening nu standard. Udvendigt omfatter opdateringen bl.a. nye forlygter med LED-teknologi og 17” letmetalfælge, som nu begge er standardudstyr, samt kofangere i nyt design.

Nyt motorprogram
Benzinmotorerne i C 200 og C 200 4MATIC med 184 hk er udstyret med det nyudviklede 48-voltssystem EQ Boost, som opsamler og genanvender bremseenergi. Det giver ekstra kræfter og mulighed for at ”coaste” med forbrændingsmotoren slukket over korte afstande til gavn for brændstofforbruget.

Danske priser mercedes-benz c-klasse sedan, stationcar
Danske priser mercedes-benz c-klasse cabriolet, coupé

Måske er du interesseret i...