© Færdselspolitiet

Politiet slår ned på knallerter

Politiet har fokus på knallerter, der kører med manglende lys, kører over for rødt lys og kører på fortove. Årsagen er det høje ulykkestal for knallerter

29. maj 2019 af Bil Magasinet

Politiet gennemførte i uge 21 en større indsats mod cyklister og knallerter, der ikke overholder færdselsloven. Der blev særligt set på deres adfærd i trafikken som manglende lys, kørsel frem for rødt lys, kørsel på fortov og anden trafikfarlig og generende adfærd.

Derudover blev der også kigget på køretøjernes tilstand, herunder ændrede knallerter med hastigheder over det tilladte.

For mange knallertkørere i ulykker

I 2017 var cyklister og knallertkørere involveret i lidt over 1.000 ulykker med personskade, hvor 27 cyklister og 9 knallertkørere blev dræbt. Over den seneste 5-årige periode har antallet af alvorlige ulykker for cyklister og knallertkørere, været status quo.

Ved indsatsen i uge 21 blev der i hele perioden standset 1.551 køretøjer herunder biler, cykler og knallerter. Der blev konstateret 1.023 forseelser, heraf blandt andet:

* Kørsel frem for rødt/gult lys: 265
* Lygteføring, forkert eller mangelfuld: 2
* Cyklist/knallert – kørsel på fortov/gangsti: 62
* Cyklist/knallert – kørsel mod ensretning: 137
* Benyttet håndholdt mobiltelefon: 147
* Hastighedsoverskridelse ved konstruktivt ændrede knallerter: 42
* Styrthjelm ikke benyttet: 19

Under den tilsvarende indsats i uge 4 i 2019 blev der konstateret lidt flere sigtelser, nemlig 1.206. Samtidig blev 3.231 køretøjer bragt til standsning, hvilket svarer til cirka det dobbelte af denne uges standsede køretøjer.

”Da vi i færdselspolitiet helt grundlæggende arbejder for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og da cykler og knallert i 2017 var repræsenteret i ca. hvert tredje uheld, fortsætter vi også vores fokus på dette område,” siger politiassistent, Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...