Peugeot 208 får lov til at møde sin Gruppe B-rally forfader i Bil Magasinet

Et nyt nummer af Bil Magasinet er netop kommet på gaden, og det er fyldt med nye, gamle, brølende og helt lydløse biler. Her får du et hurtigt overblik over nogle af de artikler, som er med.

13. februar 2020 af Anders Richter

Nyt Bil Magasinet på gaden nu!

Et nyt nummer af Bil Magasinet er på gaden, og selv om vi har sagt det mange gange før, så har vi altså overgået os selv denne gang. Her er både noget for elbilsentusiasten, dem der husker Peugeot 205 og alle de, som også savler over en Porsche 911 der møder en Audi R8. Kort sagt, der er noget for enhver smag i BM2003. 

Og inden du går videre, så husk lige at du kan købe et abonnement på Bil Magasinet lige nu. Du får 3 blade for 99 kr., hvis du benytter dig af dette link!

Toyota Yaris med 261 hk!

Vi kører den splinternye Yaris, som har en 3-cylindret turbomotor med 261 hk og alt muligt andet motorsportslir. 

Porsche Taycan til under 1 mio. kr.

Bagefter tager vi til det kolde nord, hvor vi prøver kræfter med den nye indstigningsmodel hos Porsche. Det er Taycan 4S, som lige præcis kommer til at komme under den runde mio. kr. Og det gør den pludselig ekstremt interessant for mange. 

Peugeot 208 møder fortiden og nutiden

Vi tager et splinternyt eksemplar af Peugeot 208 med ud i det ganske land, for at lade den møde et par biler fra dens fortid, men også nogle af nutidens konkurrenter. Og ja, den får bl.a. lov til at møde en ægte 205 T16 Gruppe B-bil. Det er altså en episk vogn. De helt nørdede BM-læsere vil endda kunne genkende den fra en video, vi lavede for hele 9 år siden (jep, som tiden dog flyver), som du kan se eller gense lige herunder – helt gratis endda. 

Hvis du gerne vil have at vi fortsætter med at lave video, så husk at støtte os ved at købe et abonnement på bladet ved at bruge linket hér. 

Duel: Audi Q7 vs. Mercedes GLE

Redaktionens testredaktør trækker i de dyre klæder og tester to luksus-SUV'er mod hinanden. I det ene ringhjørne står den nye Mercedes GLE, mens en frisk faceliftet Audi Q7 står klar i det andet. 

Elbil på budget: Seat Mii Electric vs. Renault Zoe

Redaktionschefen hiver ladebrikken frem og tester to af de billigste elbiler på markedet, Seat Mii Electric og Renault Zoe, som lige har fået et kraftigt facelift. Hvis du overvejer en elbil, er dette simpelthen testen, du bliver nødt til at læse. 

Vild Morgan-samling – på Samsø!?!

I mens testarbejdet foregår drager chefredaktøren mod Samsø, hvor han finder en bilsamling kun få danskere faktisk ved eksisterer. På den lille danske ø er en af verdens fineste samlinger af Morgan. Og tro på os, når vi siger, den er imponerende. 

Køb, for hevlede da! KØB!!!

Alt det og meget, meget mere får I i det seneste nummer af Bil Magasinet, som er i butikkerne nu. Så skynd dig ned i din kiosk eller skynd dig ind på dette link, hvor vi kan give dig tre numre af Bil Magasinet for 99 kr. Vi lover, at vi ikke kommer til at skuffe dig. Bil Magasinet er leveringsdygtige i Danmarks Bedste Bilblad – både på print, Facebook, Instagram og YouTube!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...