Opel Corsa GSi gul forfra

Opel Corsa GSi – en genvej til en OPC?

Efter introduktionen af Insignia GSi følger Corsa nu efter med en GSi version, der indeholder mange af komponenterne fra Corsa OPC.

5. april 2018 af Mathias Brandt

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for Opel Corsa OPC, der med sin lille 1,6-liters turbomotor med 207 hk er en underholdene lille hatchback. Og designet med store luftindtag, hækspoiler og dobbelte udstødningsrør råber bøllebil til sin omgivelser, men prisen på 302.000 kr. kan godt skræmme nogle købere væk. Men til sommer bliver det muligt at bestille en GSi-version af Corsa med samme undervogn og design som Corsa OPC. Motoren er en 1,4 turbomotor på 150 hk.

Undervognen er hentet direkte fra Corsa OPC. Indvendig har Corsa GSi sportssæder, fladbundet GSi rat og gearknop beklædt med læder. Pedalsættet er aluminium. En 7” farveskærm tilpasset Apple CarPlay er standardudstyr. Corsa GSi kan leveres med 18” alufælge og røde bremsekalibre. Opel forventer en pris omkring 245.000 kr. 

Opel Corsa GSi gul bagfra

Måske er du interesseret i...