© bilmagasinet.dk

Økobiler venlige mod fodgængere

Honda Insight og Toyota Prius scorer toppoint for beskyttelse af fodgængere

26. august 2009 af Steen Bachmann

De er dokumenteret venlige mod miljøet, vækker ingen opsigt og er næsten lydløse i byen - og nu viser det sig, at de to hybridbiler Insight og Prius også har den hidtil bedste dokumenterede beskyttelse af fodgængere ved en kollision. Det oplyser den europæiske uafhængige sikkerhedsorganisation, Euro NCAP.

Økobilerne er de første til at opnå fem stjerner for beskyttelse af fodgængere. De er endda så skånsomme mod bløde trafikanter, at de til organisationens overraskelse overholder de kommende, strengere krav fra 2012.

 

© bilmagasinet.dk


Honda Insight  får en på lampen fra siden, hvilket udløser gardinairbaggen i vinduesrammen.


8 biler testet
Ialt er der testet otte biler i denne omgang. Syv er vurderet til maksimumpoint med fem stjerner, mens Citroën C3 kun fik fire. Dette skyldes, at ESC ikke er standard på alle varianter - vi kan dog ikke forestille os, at den danske importør tager C3 hjem uden ESC.

5 stjerner:
Honda Insight
Kia Sorento
Renault Grand Scenic
Skoda Yeti
Subaru Legacy
Toyota Prius 3
Volkswagen Polo

4 stjerner:
Citroën C3* 
* på grund af manglende ESC på alle varianter, de danske biler får sandsynligvis ESC som standard. Til gengæld fik C3 ros for at have fartbegrænser som standard.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...