Ok, hvad sker der? Nu kan nordmænd få penge af staten til at købe veteranbiler!?!

Vi bor tydeligvis i den forkerte del af Skandinavien, for nu er der kommet en melding om, at den norske stat vil give støtte til at købe klassiske biler. Læs mere om det vilde tiltag i artiklen hér!

27. juni 2020 af Anders Hansen

Fra 1. januar 2021 træder en ny forsøgningordning i kraft i Norge – den vil give nordmændene penge for blandt andet købte veteranbiler.

Ja, du læste rigtigt. De fik vores Nordsøolie, fordi Danmarks daværende udenrigsminister så lidt for dybt i whiskyflasken. De skal ikke betale afgift af importbiler ældre end 20 år, og nu er der endnu mere godt nyt til de bilentusiastiske nordmænd, det skriver boosted.dk.

Med den nye forsøgsordning kan nordmændene søge den norske stat om penge til deres veteranbil-køb. Altså en slags statsstøtte til køb af biler, der ikke nødvendigvis – og højst sandsynlig ikke – kører på strøm! Hvor vildt det end lyder, så er den god nok.

Den såkaldte "kulturminnefondet" giver nemlig tilskud til bevaringsværdige ting og sager. Det gælder i forvejen bygning og både. Og fra 1. januar næste år altså også biler og busser.

Alle veteranbiler kan købes med statstilskud

I Norge betragtes biler som veterankøretøjer, når de fylder 30 år. Det betyder, at blandt andre biler som BMW E30 M3, der kom frem i 1986, og de første udgaver af Honda NSX, årgang 1990, allerede er veteraner hos vores nordiske naboer. Spørgsmålet er så, om de opfylder de krav, der skal til for at få tilskud fra staten. 

Her er kravene, du skal opfylde

Som reglerne er skruet sammen, kan både private og foreninger søge om tilskud til køb af veteranbiler. Og reglerne skelner ikke mellem biltyper – alderen er nok. I hvert fald så længe forsøgsordningen kører.

– Forsøgsordningen gælder for alle typer rullende og bevægelige kulturminder. Det kan være biler, busser, motorcykler, knallerter, gravmaskiner, slæder, fly og lignende, forklarer Bjørgen til det norske site dinside.

Men da det er en vurderingssag fra gang til gang, kigger kulturminnefondet på, om bilen opfylder kriterier som:

  • (Om bilen er) en del af et kulturelt miljø
  • Offentlig tilgængelighed – (formentlig hvis man søger som forening, red.)
  • Alder, historie og originalitet samt brugen af bilen
  • Originalitet og relationen til norsk brugshistorie

Kan få op til 70 pct. af prisen dækket

Udgangspunktet for at få penge ud af "Kulturminnefondet" er, at staten dækker 30 pct. af bilens pris. Dertil skal man som minium selv kunne betale 30 pct. af bilens pris. Men nogle kan få faktisk få dækket helt op til 70 pct. af prisen. Men det er kun i ganske særlige tilfælde.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...