VW Passat GTE & Mercedes C 300 e st.car Night Edition
VW Passat GTE & Mercedes C 300 e st.car Night Edition © Søren Juul

Nye tal: Spar et BJERG af penge i skat ved at tage en grøn firmabil

Danmarks største leasingselskab tilbyder nu en elbil eller en opladningshybrid med hjemmelader som firmabil til næsten den halve beskatning af en almindelig bil

9. maj 2020 af Steen Bachmann


Det midlertidige fradrag i den personlige beskatning for dem, der kører grøn firmabil, gør biltypen ekstremt attraktiv sammenlignet med en konventionel fossilbil. 

Det viser en aktuel beregning af bilbudgettet for en af de mest populære firmabiler herhjemme, Mercedes C-klasse, der fås både som diesel og plugin-hybrid med diesel- og elmotor.

Plugin er billigere på trods af højere pris fra fabrikken

Beregningen fra Danmarks største leasingselskab Nordania Leasing viser, at en C-klasse plugin-hybrid beskattes væsentligt mere lempeligt end samme bil kun med dieselmotor på trods af, at plugin-varianten er dyrere fra fabrikken og har væsentligt højere ydelse. 

Mercedes C 300 e st.car Night Edition
© Søren Juul Mercedes C 300 e st.car Night Edition


Det midlertidige fradrag på 40.000 kr. i den personlige beskatning gælder fra april til og med december i år, og betyder, at plugin-hybrid varianten af C-klasse vil være ca. 2.500 kr. billigere i skat end dieseludgaven pr. måned.

"Vi har meget store forventninger til Mercedes C-Klasse som plugin-hybrid, fordi kunderne i forvejen kender bilen. Med den supplerende elmotor kan man nu køre relativt langt på strøm alene, og det har stor betydning for udledningen af skadelige partikler og virksomhedernes klimaregnskab," siger Henrik Rohmann-Sønderby, direktør for Nordania Leasing i en pressemeddelelse.

Ford Kuga plugin hybrid er også med

En af de mest efterspurgte grønne biler lige nu er også på listen over muligheder.

Den nye Ford Kuga plugin-hybrid, som du finder en aktuel test af i Bil Magasinet netop nu, har en månedlig bruttobeskatning på lidt over 5.500 kr. Med det aktuelle fradrag er beskatningen frem til nytår sænket til under 2.300 kr. om måneden, hvilket gør det traditionelle dieselvalg nærmest uinteressant.

Så meget sparer du i skat på en plugin

Prisfald på nyt grønt leasingprogram

Nordania Leasing lancerer en række elbiler og plugin-hybrider under konceptet GreenFleet70 med henvisning til Danmarks ambition om at sænke udledningen af CO2 med 70 procent i 2030.

Som en del af konceptet har Nordania Leasing en aftale med de to største energiselskaber inden for el til biler, Clever og Eon, om at stille en hjemmelader op hos brugerne af grønne firmabiler og levere el med ubegrænset kilometer eller efter forbrug. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...