nye elbiler norge sælger flest elbiler
© Bil Magasinet

Nye tal: Elbiler sælger mere end alle andre biltyper i Norge

Nordmændene elsker elbiler, og i 2020 mere end nogensinde. Få detaljerne om det norske bilsalg

9. januar 2021 af Frederik Hauschildt

54,3 pct. af salget var elbiler

Det kan godt være, at Danmark havde fart på salget af elbiler i 2020, men det er ingenting i forhold til Norge. Her var 54,3 pct. af alle de i alt 141.412 biler, der blev solgt, uden lokal udledning. 

I Danmark kunne vi til sammenligning klare 16 pct., men også kun, hvis vi talte opladningshybrider sammen med elbiler. Det samme tal i Norge er helt oppe på svimlende 75 pct.

Til gengæld solgte vi en del flere biler end Norge. Vi nåede op på 198.132 styk, hvoraf bare 7 pct. var elbiler. Det er 13.869 elbiler. Altså omkring det samme, som Norge har solgt i december måned alene.

nye elbiler norge sælger flest elbiler
© Bil Magasinet

Hvorfor sælger elbiler så godt i Norge?

Der er flere grunde til, at elbiler sælger så godt i Norge. Først og fremmest er det et spørgsmål om prioritering. I Norge har elbiler en række fordele, der gør dem mere favorable. Der betales ingen umiddelbare afgifter på dem: 

Registrering, moms og ejerafgift, som normalt er høj i Norge, er gratis med en elbil. Derfra er der en masse hverdagsfordele, såsom adgang til busbaner, eksklusiv parkering og billigere betalingsveje. 

nye elbiler norge sælger flest elbiler


© Bil Magasinet

Langtur i elbilernes hellige land

Som resultat af gunstige indkøbsforhold, har infrastrukturen udviklet sig til elbilernes fordel i Norge: Ladestandere er hyppige, og der er ofte hurtigladningsmuligheder. Køer er et langt mindre problem, end man forventer, og kontrasten mellem Danmark og Norge er iøjenfaldende:

"Konklusionen er klar. Dét, der betyder allermest, når det kommer til kørsel i elbil, er et veludviklet netværk af ladestandere med minimum 50 kW. Det har de i Norge – og det virker. I Danmark er der færre, og de ladestandere vi har kan ofte maksimalt lade med 22 kW. Det betyder længere ladetider og større risiko for kø ved standeren."


Du kan læse artiklen, der oprindeligt blev sendt i November 2020-nummeret af Bil Magasinet, her

nye elbiler norge sælger flest elbiler
© Bil Magasinet

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...