Det seneste års udvikling i nyregistrerede biler viser en nedadgående tendens (grøn kurve nedenfor) i de seneste 12 måneder sammenlignet med de forudgående 12 måneder.
Men til trods for det er bilhandels-omsætningen (mørkeblå kurve) fortsat på samme niveau med omsætning på 7,7 mia. kr. i april 2017 og 7,8 mia. kr. i april 2018.
En af forklaringerne er, at de tre afgiftssænkelser i 2015, 2016 og 2017 har bidraget til, at bilkunderne i stigende grad køber lidt større og lidt dyrere biler.

Ny- og brugvognsregistreringer t.o.m. 28.04.2018. Brugtvognsregistreringerne inkluderer både privatregistreringer (inkl.genregistreringer) og erhvervsregistreringer. Bilbasen vurderer, at ca. 2/3 af alle brugtvognsregistreringer inkluderer en transaktion. Heraf vurderer Bilbasen, at forhandlerne omsætter 7 ud af 10.
© Bilbranchen på baggrund af tal fra bilstatistik.dkDe tre afgiftsomlægninger og udviklingen med lidt større og dyrere biler er dog ikke den eneste årsag til den stigende omsætning.
En stigning i brugtvognshandlen (orange kurve herunder) henover det seneste år viser, at hvor april 2017 lå markant lavere end de forudgående 12 måneder, ligger de seneste måneders brugtvognshandel mere stabilt – dog med et lille bump på vejen i marts måned.

Udviklingen viser, at nyvognshandlen har været nedadgående de seneste 12 løbende måneder, imens brugtvognshandlen derimod har været opadgående i samme periode.
Det betyder, at forskellen mellem udviklingen i nyvognshandlen og udviklingen i brugtvognshandlen er markant mindre i april 2018 i forhold til april 2017.
Derudover fortsætter tendensen med lidt større og dyrere biler. Bilhandelsomsætningen ligger dermed på et stabilt, og endda for året til dato stigende niveau.