Opel Insignia 2,0 Turbo
Opel Insignia 2,0 Turbo© bilmagasinet.dk

Nye biler er faldet 10 procent i pris siden 2005

Lad være med at brokke dig over prisen: Nye biler bliver billigere og billigere

12. januar 2011 af Mikkel Thomsager

Skatten stiger, og alting bliver dyrere. Det er en kliche og det passer ikke for nye biler. Siden 2005 er prisen på nye biler faktisk faldet med 9,7 procent. Det skriver fagbladet Motor-magasinet med De Danske Bilimportørers afgående formand Bent Mikkelsen som kilde.

I forbindelse med, at EU fjernede undtagelsesreglen for biler i 2002, var der stor frygt for, at priserne på nye biler ville stige - især i Danmark.

Frem til 2002 havde bilproducenter visse rettigheder til at styre prisen på nye biler i de enkelte EU-lande. Fra 1. januar 2002 blev disse regler erstattet af regler, der skulle sikre mere fri konkurrence og grænsefri handel med nye biler i blandt EU-lande.

Bilproducenterne påstod, at det ville medføre dyrere biler, og det skræmte danskerne, der generelt får biler til lav pris fra fabrikkerne på grund af den høje registreringsafgift. Derfor blev der indført et særligt system, hvor de danske bilafgifter blev justeret i forhold til den generelle prisudvikling.

Fra 1. januar 2002 blev afgiftssatserne på 105 procent af de første 76.400 kr. og 180 procent af resten af bilprisen justeret hver eneste måned. Det skete i forhold til den generelle prisudvikling og skabte stor forvirring for de danske bilkøbere. De fleste danske bilimportører undlod at ændre udsalgsprisen, hvilket faktisk var ulovligt.

Bilpriserne falder
Reelt var der da også tale om små tal. Reguleringen nåede sit laveste punkt i maj 2005 med en sats på 102,62 pct. på den lave takst og 177,62 pct. på den høje. Men kort efter faldt priserne hurtigt, og allerede et halv år senere passerede pristalreguleringen de oprindelige og maksimale 105/180 procent, og den har ikke været under siden.

Tværtimod er bilpriserne faldet i forhold til det generelle pristal lige siden, og havde den oprindelig afgiftgrænsen ikke stået ved magt, ville afgiften i dag have været på 123,98/198,98 procent.

Det svarer til, at nye biler i Danmark er blevet 9,7 procent billigere end det generelle pristal.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...