Ny dansk klassiker-auktion åbner dørene

Mærk auktionsfeberen, når Sportcar Classic inviterer til klassisk bilauktion. Her er alt lige fra billige projektbiler til flot restaurerede klassikere

20. marts 2018 af Mathias Brandt

Her på Bil Magasinet har vi altid haft et godt øje til Datsun 240Z, men modellen er forholdsvis sjælden i Europa, så folk finder dem typisk i USA og importere dem – det er også tilfældet med dette eksemplar der er hentet hjem fra Californien tilbage i 2009.

Sidenhen er den blevet synet og indregistreret i Danmark.

Ifølge auktionshuset står bilen rustfri, hvilket er vigtigt, hvis du vil undgå en større renovering. Bilen trænger dog til en total omlakering, men så er den også klar til en forrygende sommer.

Datsun er et bilmærke, der har være væk fra markedet længe. Men i tidernes morgen fandtes der et officielt, dansk forhandlernet for Datsun, der i øvrigt ejes af Nissan.

I starten af 70erne grundlagde Datsun en lille succeshistorie, da de introducerede 240Z på det amerikanske marked.

151 hk fra 2,4 liters 6-cylindret

Hjertet i Datsun 240Z er en række sekser på 2,4 liter (heraf navnet 240). Med sine 151 hk var det ikke den mest kraftfulde sportsvogn, men takket være uafhængig affjedring og direkte styretøj, var køreegenskaberne i top, og den blev rost til skyerne af motorjournalisterne.

Bilen mindede meget om den ikoniske Jaguar E-Type, men kostede en brøkdel af prisen, hvilket også forklarer den hurtige succes.

Priserne er kun gået op over de sidste på år, og får du fingrende i et godt eksemplar uden rust, så er der ikke noget der tyder på, at den kommer til at falde i pris – tværtimod. Auktionshuset vurderer prisen til et sted mellem 155.000 til 180.000 kr. 

Se mere om bilen her 

Med den stigende interesse for klassiske specialbiler, ser et ny auktionshus dagens lys. I samarbejde med det imponerende initiativ, My Garage i Vejle har Carsten Andersen og Jan Møller åbnet Sportscar Classic.

Med mange års erfaring med klassiske biler, står de klar til at hjælpe med at købe eller med at sælge din klassiske sportsvogn. Over den seneste tid, har det opbygget et spændende udvalg af klassiske biler til salg. Dette foregår enten på helt klassisk vis, med køb og salg. 

Men med et nyt initiativ, inviterer Sportcar Classic til auktionsdage henover sommeren, første gang blive allerede i næste måned, nærmere bestemt d. 8. april.

Auktioner er en gammel traditionel handelsform, hvor auktionarius står og svinger hammeren og buddene ryger gennem salen fra de fremmødte. Vil du ind og byde eller bare overvære auktionen, koster det 100 kr. Skulle du ende med at blive fristet og være højestbydende, skal du oveni købsprisen betale et købssalær på 4 pct. af hammerslagsprisen.

Står du i modsatte grøft og skal sælge en bil, kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Vil du sælge din bil, koster det 1.250 kr. at tilmelde den – uagtet om den bliver solgt eller ej. Af hammerslagsprisen betaler sælger ligeledes 4 pct. i salgssalær. 

Du kan læse mere om auktionen her

Der er allerede nu en stribe spændende biler, som er tilmeldt auktionen. Vi har taget et kig på nogle af vores favoritter. 

Morris Mascot 1000 Van (1978)
Morris Mascot 1000 Van (1978)
Lancia Beta Coupé Type 828 (1982)
Lancia Beta Coupé Type 828 (1982)
 Ford Capri 3000 E (1970)
Ford Capri 3000 E (1970)

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...