Ny Citroën C4 med i kamp om Europas bedste fornuftskøb

Årets mest fornuftige bil kåres af den europæiske AutoBest, der har Bil Magasinets Mikkel Thomsager med i juryen

26. oktober 2020 af Mikkel Thomsager

Den Europæiske AutoBest jury, der har Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager som dansk jury-medlem, har valgt de syv finalister til kåringen af AutoBest Car 2021 med undertitlen "Best Buy Car of Europe in 2021".

Alle finalisterne er modeller, som der sælges mange af i Danmark, og finalefeltet repræsenterer også et bredt felt af mærker: 

De syv nominerede biler er:

  • Citroen C4
  • Dacia Sandero
  • Honda Jazz
  • Peugeot 2008
  • Seat Leon
  • Skoda Octavia
  • Toyota Yaris

Kun to gengangere fra dansk kåring

Der er således også kun to gengangere - Seat Leon og Toyota Yaris - blandt de syv AutoBest-finalister og de syv finalister som danske motorjournalister sende i finalen i sidste uge.

De danske finalister blev

  • BMW 4-serie
  • Honda e
  • Renault Captur
  • Toyota Yaris
  • Peugeot 2008
  • Seat Leon
  • VW ID.3

Årets Bil i Danmark afslører vinderen den 25. november. 

AutoBest afslører sin vinder i midten af december. 

Car of the Year afslører sine finalister den 1. december og vinderen den 1. marts 2021.

Hvad er AutoBest?

AutoBest er oprindeligt et østeuropæisk sidestykke til den mere kendte Car of The Year, men de senere år er juryen udvidet med motorjournalister fra hele Europa, så der er i dag er 31 europæiske nationer repræsenteret.

AutoBest adskiller sig grundlæggende ikke fra Car Of The Year-kåringen bortset fra, at den fokuserer på hverdagsbiler. Prisgrænsen for nominerede biler er således 20.000 Euro (150.000 kr.) for en afgiftsfri basisbil, som skal være tilgængelig til denne pris i minimum fem europæiske lande.

I Danmark er "Årets Bil i Danmark" mere kendt og også mere vedkommende for os.

AutoBest kårer sin "Best Buy Car of Europe" hvert år i december, efter et finale-arrangement med fem til syv udvalgte finalister, der finder sted i november. Derudover fejrer AutoBest branchens notabiliteter med titler som "Årets Firma", "Årets Bildesigner" med flere. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...