BMW M5 competition

Ny BMW M5 Competition giver Mercedes baghjul!

BMW M5 har haltet lidt efter Mercedes-AMG E63 S, når det kom til hestekræfter, men det er slut nu! BMW har lige præsenteret deres Competition-pakke, som nok skal sætte Mercedes-AMG på plads

9. maj 2018 af Mathias Brandt

BMW gearer op og præsenterer BMW M5 Competition, som giver den mest kraftfulde og eksklusive M5-oplevelse til dato. Den 4,4 liters V8-motor med BMW M TwinPower Turbo og 625 hestekræfter sender bilen fra 0-100 km/t på kun 3,3 sekunder. Så nu har den håneretten over Mercedes-AMG E63 S, som skal bruge 3,4 sek. på samme diciplin

I forhold til den nuværende BMW M5 er det et plus på 25 hestekræfter og 0,1 sekund hurtigere fra 0-100 km/t.

Få 3 numre af Bil Magasinet for 99 kr. lige her

Lyden af motorsport

Motoren i den nye BMW M5 Competition yder 625 hestekræfter ved 6.000 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment er på 750 Nm i området mellem 1.800-5.800 omdr./min. Bilen accelererer fra 0-200 km/t på 10,8 sekunder. Det er 0,3 sekunder hurtigere end standardversionen af BMW M5.

Bilen er sænket med 7 mm og den optimerede motorrespons og affjedring sikrer maksimal dynamik og præcision.

Den modelspecifikke M sportsudstødning har sorte afgangsrør og bagspoileren. Under modelnavnet på bagklappen er der tilføjet "Competition".

En succeshistorie

Lanceringen af BMW M5 Competition markerer samtidig starten på en ny strategi. Det er planen fremover, at tilbyde to forskellige udgaver af BMW M-modellerne, således at Competition-pakken er et tilvalg.

BMW M Competition-pakken blev tilbudt første gang til forgængeren til den nuværende BMW M5 og findes i øjeblikket til BMW M4 Coupé, BMW M4 Cabriolet og BMW M3 Sedan. Cirka 40 procent af den tidligere BMW M5, solgt på verdensplan, var udstyret med en BMW M Competition-pakke.

BMW M5 Competition kan bestilles fra juli hos din lokale BMW-forhandler

Måske er du interesseret i...