Med den nye app kan du gå uden om køen i lufthavnen og direkte til den lejede bil. Man låser også bilen op med appen.

© S. Bachmann

Ny app gør det muligt at gå direkte til lejebilen uden bøvl

Biludlejningsfirmaet Avis har lanceret en ny app, der skal gøre det nemmere at leje bil. Med appen slipper man for papirarbejde, og låser lejebilen op via telefonen

6. juli 2019 af Steen Bachmann

Biludlejningsselskaber som Avis er godt klar over, at vi hverken gider at stå i kø eller blive bombarderet med suspekte tilbud om ekstra forsikringer, når vi skal leje bil. Derfor forsøger de at gøre billeje så hurtigt og enkelt som muligt med en ny app.

Ud over at reservere bil eller varevogn direkte i app'en, kan man også ændre eller opgradere bilen ned til sidste øjeblik samt se og vælge bilens nøjagtige mærke og model. 

Især muligheden for at vælge for eksempel en BMW 2-serie Coupé i stedet for en kedelig bil er efterspurgt af danske kunder, fordi afgifterne på sjove biler så vanvittige herhjemme.

På udvalgte Avis-kontorer viser appen bilens præcise placering på p-pladsen og gør det muligt at låse den op med et klik på mobilen.

“Vi har fjernet irritationsmomenter og den unødige ventetid, mange af og til oplever, når de lejer bil. Alle app'ens funktioner virker allerede i flere lufthavne i Europa,” forklarer Andrew Smith, der er chef for Avis Budget Group i Danmark, i en pressemeddelelse.

Spring køen over

Appen virker i hele Europa, mens funktionerne varierer fra land til land. I Danmark får man bl.a. besked om bilens placering og muligheden for at skifte til en anden bilmodel.

Alle selvbetjeningsfunktioner kommer snart til Danmark, hvor Avis er i gang med at investere i ’connected cars’.

For at få adgang til alle funktioner i appen skal man tilmelde sig Avis’ loyalitetsprogram Avis Preferred – medlemskabet er gratis. Standardversionen af appen virker på over 3.000 udlejningskontorer i hele verden, inklusive alle Avis-kontorer i Danmark. I Europa kan appen bruges til at undgå skrankebesøg i nedenstående lufthavne:

  • London Heathrow (LHR)
  • Paris Orly (ORY)
  • Rom Fiumicina (FCO)
  • Nice Cote D’azur (NCE)

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.