Flere danskere har fået sms’er fra SKAT om, at de skal afgive oplysninger i forbindelse med afmelding af et køretøj. Problemet er bare, at sms’erne er falske og slet ikke fra SKAT.
Derfor advarer Motorstyrelsen: Lad være med at klikke på linket i beskeden, da det er et forsøg på såkaldt phishing - altså at lokke vigtige informationer ud af folk med økonomisk kriminalitet for øje.
På billedet herunder kan du se et eksempel på den falske sms. Hvis man trykker på linket, bliver man sendt til en falsk hjemmeside og bliver bedt om at opgive oplysninger.
Motorstyrelsen og Skatteforvaltningen oplyser, at de aldrig beder om oplysninger på denne måde.
