© Red Bull

Verstappen straffes med "samfundstjeneste" efter håndgemæng i pitten

Sammenstødet mellem Verstappen og Ocon hidsede Red Bull-køreren så meget op, at han røg i flæsket med sin modstander efter løbet. Det skulle han nok ikke have gjort.

12. november 2018 af Peter Hartig

Under vejningen efter Brasiliens Grand Prix var Max Verstappen, Red Bull, så ophidset over Esteban Ocon, at han konfronterede franskmanden fysisk ved at skubbe til ham – uheldigvis lige foran rullende kameraer og FIAs officials.

Begge kørere blev kort efter hændelsen kaldt til officials og resultatet blev, at Verstappen blev dømt til ”at udføre to dages offentlig tjeneste efter FIA's skøn inden for seks måneder efter hændelsen” for at ”bryde regulativets Artikel 12.1.1 c”, som det hedder i afgørelsen.

Selv om officials udtrykker forståelse for Red Bull-kørerens "passion i kampens hede", hedder det ikke desto mindre i begrundelsen for straffen, at sportsfolk på dette niveau fremstår som rollemodeller for yngre generationer og at Verstappen har været et dårligt eksempel i denne henseende. 

Der blev ikke foretaget noget yderligere overfor Ocon, som allerede havde modtaget en 10-sekunders stop-go-straf under løbet for hans rolle i kollisionen.

Verstappens reaktion kom dog ikke som den store overraskelse for Ocon.

"Det er ikke en sportsmand værdig. Sådan er hans reaktioner altid efter løbene... du kan ikke bare komme og være voldelig på den måde. Det er ikke en mandig reaktion," lød det fra franskmanden.

Det sidste ord er sikkert ikke sagt i den sag. 

Giv Bil Magasinet i julegave

Giv Bil Magasinet i julegave til en du holder af. Vi har gjort det nemt og hurtigt at give gode julegaver. På Magasinetgaver.dk kan du nemlig nemt og hurtigt få julegaven i hus. Du bestemmer selv, om det skak være 5, 8 eller 12 måneders abonnement på Bil Magasinet. Læs mere om julegaven her

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.