© bilmagasinet.dk

Vægtproblemer hos Audi

30 kg ekstra ballast har kostet Audi-teamet millioner

12. juni 2009 af Jan Lang - BilBasen

Tom Kristensens teamkollega Dindo Capello er stærkt kritisk overfor Le Mans organisationen ACO's beslutning om, at de skal køre med 30 kg ekstra under Le Mans.

"Vores bil er bygget helt anderledes end den gamle R10, der var meget tung bagpå og havde en skæv vægtfordeling. Ved at gå fra V12 til V10 har vi fået mulighed for at bygge R15 med en meget neutral vægtbalance, og på Sebring var bilen virkelig god. Desværre blev vi så for seks uger siden pålagt at lægge 30 kg ekstra i bilen, fordi Le Mans-ledelsen mente, diesel stadig havde for store fordele frem for benzinbilerne. Når vi skal lægge 30 kg i en neutral bil, kan vi kun gøre det ved at placere dem midt på bilen, lige under køreren, og det har givet R15 en anden stil. Den er stadig neutral, men til gengæld laver den nogle uforudsigelige spring, typisk på vej ud af sving, hvor den slår med halen. Jeg havde i aftes et spin, som heldigvis var let et redde, men det er ikke optimalt at skulle presse en bil, hvor man aldrig helt ved, om man kan stole på den," udtaler Dindo Capello.

Udtalelserne kommer efter en Le Mans optakt der har været præget af indsigelser og hidsig debat teamsene imellem. Peugeot har klaget over at Audis R15 model kører med flaps på fronten, og Peugeot indgav en klage som ACO dog afviste.

"Man kan diskutere, om ekstravægten er retfærdig eller ej, men timingen har været elendig. Allerede efter Sebring kunne ACO have reageret, men nu skete det først efter Le Mans Series-løbet i Barcelona, hvor hverken vi eller Peugeot var med, ligesom den gamle Audi R10-diesel fik klø af alle de nye benzinbiler. Med den sene beslutning var vi nødt til at arrangere en helt ny test, hvilket har kostet Audi millioner. Det er sket i en periode, hvor ACO ellers er gået i spiden for at ville spare penge, for eksempel ved at skære testdagen væk. Det hænger ikke sammen," siger Capello.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...