Tom K var tæt på katastrofen få sekunder før mindat torsdag aften
Tom K var tæt på katastrofen få sekunder før mindat torsdag aften© mmm.dk

Tom tæt på katastrofen

Kørte i barrieren på sidste omgang ved kvalifikationen torsdag aften

10. juni 2011 af Mikkel Thomsager

Sekunder inden kvalifikationen til denne weekends Le Mans udløb torsdag aften kl. 24, skete det utænkelige for Tom K: Ved indgangen til Mulsanne langsiden kom Tom ud i gruset langs banen med sin Audi-racer, så bilen skred baglæns ind i barrieren.

Tom steg ud af bilen uden problemer. Bilen fik skrammer bag på og på venstre side, men dog ikke værre, end den kunne trækkes tilbage, så den kan være klar til lørdag morgen kl. 9.00 til warmup.

Toms Audi #3 havde 5. hurtigste tid, da Tom satte sig i raceren godt tre kvarter tidligere. Tom kørte nogle omgange og gik derefter i pit, for at få friske dæk på. Han havde netop kørt to omgange på disse, og ville tydeligvis sætte alt ind på sidste omgang, da uheldet skete.

Omgangen inden, havde Tom haft en anden skræmmende oplevelse, da en af de langsommere GT-biler overså Toms LMP-racer kørt før målstrækningen. Tom undveg med en lynmanøvre højre om, hvorved han kom over et lille græsstykke og uden for banen. Men han var omgående på banen igen, og fortsatte mod mål. Denne hans næstsidste omgang ved kvalifikationen blev spoleret af manøvren, og omgangen efter kørte han altså galt.

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...