audi_motorsport-090209-0084.jpg
audi_motorsport-090209-0084.jpg© bilmagasinet.dk

Tom Kristensen under pres i Sebring

Peugeot 908 HDi kører hurtigere end Tom K til træning

19. marts 2009 af Jan Lang - BilBasen

Audi satser hårdt på at vinde dette års udgave af 12 timers løbet på Sebring, der finder sted på lørdag. Men onsdagens træning afslører, at Peugeot også vil vinde løbet, der er et af de mest prestigefyldte i distance-racing.

Ved onsdagens træning satte en Peugeot 908 HDI med Stephane Sarrazin hurtigste tid på den 5,95 kilometer lange Sebring-bane. Han klarede de 17 sving i tiden 1.44.719, svarende til en gennemsnitsfart på 204,66 km/t.

Tom Kristensen i den nye R15 TDI var næst hurtigst 0.214 sekund langsommere end Sarrazin. Tom K kører sammen med Dindo Capello og Allan McNish, trioen som vandt Le Mans sidste år.

”Sebring er et særligt race, der køres i helt fantastiske omgivelser og en speciel atmosfære, og så er det et løb som jeg har været i stand til at vinde fire gange. Jeg sad i den vindende bil, da R8 og Audi R10 TDI debuterede, så naturligvis håber jeg også at ende i samme position i R15 TDI,” siger Tom Kristensen fra Sebring.

Se mere om Tom Kristensen og hans nye R15 TDI her:

https://bilmagasinet.dk/article/28464
https://bilmagasinet.dk/article/30473

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...