24-timers løbet i Le Mans er en opera for elskere af motorsport. Her valfarter vi til verdens største motorsportsbegivenhed, der afvikles som en fest over otte dage.
100-års jubilæumsløbet i juni 2023 var udsolgt i starten af februar med 300.000 solgte billetter, og selv om det aldrig er sket før, er det typisk Le Mans: Spektakulært og uforudsigeligt.
Så John Nielsen på TV2
Den danske Tom Kristensen-biografist Nils Finderup, der har en fortid som redaktionschef på Bil Magasinet i 1990'erne, står bag en hyldest til løbet, der udkommer på 100-års dagen for det første løb.
I bogen fortæller Tom Kristensen:
“Som dreng havde jeg ikke kun fulgt med i Formel 1, men også Le Mans og alle stjernerne som Jacky Ickx, Derek Bell og Henri Pescarolo. Jeg havde også med stor begejstring fulgt 1990-udgaven på TV 2, hvor John Nielsen kørte fantastisk i sin Jaguar, og som den første dansker nogensinde vandt løbet. Jeg var ikke i tvivl om, at Le Mans ville blive min karrieres hidtil største oplevelse.”

Bogen udkom på 100-års-dagen for det første 24-timers løb i Le Mans.
Tom Kristensen og Le Mans, af Nils Finderup, Forlaget Gyldendal, 272 s. ill., vejl. pris 379,95 kr.
24 timer Le Mans 2023
24-timersløbet i Le Mans køres 10.–11. juni 2023 med deltagelse af et rekordstort antal danske kørere inklusive tre kørere i den hurtigste hypercar-klasse og seniorhelten Jan Magnussen, der stiller op i sit 24. Le Mans.
Den nifoldige vinder af løbet Tom Kristensen er præsident for det udsolgte 100-års-løb og fortæller i en ny biografi sin og løbets historie.
Biografien er skrevet af Nils Finderup, der har udgivet godt 20 bøger, heraf flere prisbelønnede biografier. Han skrev sin første artikel om Tom Kristensen, da denne var en 19-årig gokartkører på vej ind i verdenseliten, og blev senere hans pressechef.
100-års løbet er den 91. udgave af løbet. I 1936 var det aflyst på grund af generalstrejke og 1940-48 blev det ikke kørt på grund af Krigen.

Den monstrøse Bentley Speed Six vandt løbene i 1929 og 1930, hvor forholdene var lidt mere oldschool.
© Imago Images6 km langside uden chikaner
I mange år var Le Mans især berømt/berygtet for sin seks km lange Mulsanne-langside. Strækningen indbød til hastighedsrekorder på grænsen af det forsvarlige, så da Porsches aerodynamiske 917-fartmonster i årene omkring 1970 nåede op på de 362 km/t, blev motorstørrelsen reduceret.
Så kom turboæraen imidlertid, og i 1988 gjorde det franske team Welter Racing ligefrem en dyd ud af at sætte den størst målte topfart nogensinde på Le Mans. Det skete med modellen WM P88, der blev målt til 407 km/t. At turbomotoren hostede alle indvolde op efter 59 omgange, var en mindre detalje.
Mulsanne var dermed atter blevet en fare for sikkerheden, især fordi det krævede effektive og pålidelige bremser at komme helskindet igennem højresvinget for enden af strækningen. Som et resultat opførte ACO i 1990 to chikaner på langsiden, hvilket straks sænkede topfarten betragteligt.
Tom Kristensen ville naturligvis gerne have oplevet at køre på den helt åbne langside som i de gamle dage, men eftersom stadig ingen anden bane i verden gav mulighed for at runde de 300 km/t seks gange på en omgang, var der fortsat udsigt til en kæmpe fartudfordring.

Starten til 1968-løbet, hvor en kører crashede efter ikke at have fået lukket døren rigtigt. Den løbende start blev forbudt året efter og erstattet af stående start, der siden blev erstattet af rullende start som i dag.
© Imago ImagesDet første løb i Le Mans
I 1923 besluttede motorsportsorganisationen Automobile Club de l’Ouest – ACO – sig for at afvikle det første 24-timersløb i Frankrig efter amerikansk og britisk forbillede.
Til formålet kørte man på en 17,26 km lang bane på vejene omkring Le Mans, hvor 33 biler fra 17 fabrikanter den 26. maj kl. 16 kastede sig ud i strabadser og solregn.
Et døgn senere kunne André Lagache og René Léonard som de første krydse målstregen i deres Chenard & Walcker med en gennemsnitsfart på 92,064 km/t, og helt ufatteligt gennemførte 30 af de 33 startende.
En forklaring var, at løbet netop skulle vise publikum, hvor pålidelige bilerne var, så på dette tidspunkt blev der ikke tænkt så meget i optimering af vægt og spidsbelastning af motorer.
Siden skulle Le Mans blive til det udholdenhedsløb, alle bare ville vinde, også selv om der var andre langdistanceklassikere – det var som i cykling, hvor Tour de France havde højere status end de lige så udfordrende løb som Giro d’Italia og La Vuelta i Spanien.

En LM6-Renault er involveret i en ulykke 16. juni 1963 i 24-timers løbet i Le Mans på Circuit de la Sarthe. Køreren overlever, og hjælpes fra banen.
© Imago Images
Audi præsenterede den nye R18 i 2014 i Le Mans, hvor Tom Kristensen kørte bilen fra katedralen og ud til banen i udkanten af byen.
© Claus SøndbergHollywood-film med Bale & Damon
2019 kom Hollywood-blockbusteren “Le Mans ’66" med de to oscarvindere Christian Bale og Matt Damon i hovedrollerne.
Filmanmeldelse: Le Mans-film med fart i følelserne
Handlingen tager udgangspunkt i de glade 60’ere, hvor Ford vil opkøbe det kriseramte Ferrari, men hvor Enzo Ferrari udnytter købstilbuddet til i stedet at sælge til Fiat.
Henry Ford bliver så rasende, at han beordrer verdens bedste sportsvogn sat i produktion. Resultatet bliver den ikoniske Ford GT 40, der som bekendt ender med at stoppe Ferraris sejrsrække på Le Mans.
I ægte Hollywood-stil er ikke alt i filmen 100 procent korrekt, men til gengæld er det lykkedes at lave en voldsomt underholdende fortælling, der tiltaler både motorsportsfans og almindelige biografgængere.
Ferrari-comeback efter 50 år
Ferrari gør comeback i langdistanceracing i 2023 efter 50 års fravær i den største klasse og tegner sammen med storfavoritten Toyota, hjemmebanemærket Peugeot, hurtige Cadillac, outsideren Glickenhaus og vanevinderen Porsche til et løb, der fortjener en fremtrædende placering på Le Mans-museet allerede inden, det er kørt.
Bil Magasinet sender Bachmann til Le Mans og følger sagen.

Jubel efter Tom Kristensens første sejr med Audi i 2000. I bogen gennemgås alle Toms løb i Le Mans fra det første i 1997, der førte til sejr i en Porsche, til det sidste i 2014, hvor der var ufatteligt mange danske tilskuere til løbet. i 2023 er Tom præsident for 100-års løbet og skal som Grand Marshall flage løbe i gang lørdag 10. juni kl. 16.
© Claus SøndbergTom's første Le Mans-sejr i 1997
“Klokken 11.30 overtog jeg atter rattet, og efter de fire nattestints følte jeg mig stadig helt smadret. Jeg skulle fortsat lægge pres på, og jeg tvivlede på, om jeg fysisk kunne stå for belastningen sammen med et sæde, der gnavede, forkrampede fingre og forbindinger, der sled hul i huden. Michele mærkede min bekymring og lovede, at min træthed ville gå over efter et par omgange. Han fik heldigvis ret, og da jeg med små to timer tilbage af løbet så røg efter den anden chikane på Mulsanne-strækningen, håbede jeg på, at det var den førende Porsche. Det var det. Da jeg kørte forbi, stod flammerne op fra nummer 26, men heldigvis var køreren, Ralf Kelleners, sluppet ud af bilen. Han stod opgivende ved autoværnet, og selv om jeg måske burde have følt medlidenhed med ham, kaldte jeg teamet over radioen og råbte: ‘Did you see it? Did you see it?’
Ralf Jüttner svarede roligt: ‘Yes. Cool! Now focus,'” fortæller Tom Kristensen i bogen.