JAN_KEVIN Magnussen Corvette road_atlanta

Stor racer-weekend set med danske øjne

Mange danske racerkørere var i aktion i weekenden – det blev bl.a. til et seriemesterskab. Få overblikket her.

15. oktober 2018 af Frederik T. Frey

Selv om der ikke var aktivitet i Kevin Magnussens F1-serie, var der masser af spændende motorløb i weekenden d. 12.-14. oktober.

Hele tre danskere var på asfalten – for nogle gik det helt perfekt, mens andre var mindre heldige.

Vi gennemgår her resultaterne for Jan Magnussen, Christina Nielsen og Michael Christensen.

JAN_KEVIN Magnussen Corvette road_atlanta_ profil

Jan Magnussen fik endnu en mesterskabstitel i weekenden d. 12.-14. oktober.

Endnu en titel til Jan Magnussen

Jan Magnussen og teamkammerat gennem mange år, Antonio Garcia sikrede i deres Corvette natten til søndag dansk tid endnu et mesterskab i den amerikanske sportsvognsserie WeatherTech SportsCar Championship. Det er fjerde gang for danskeren i serien, der er bakket op af fabriksteams fra Chevrolet, Porsche, Ford, BMW og Ferrari. Titlen blev sikret på Road Atlanta-banen i den amerikanske delstat, Georgia.

"Det er en fantastisk følelse at kunne tage titlen igen i år. Det har uden tvivl været en udfordrende og frustrerende sæson uden sejre, men vi har været konsistente og hentet en masse podieresultater. Det er ikke kun Antonio og jeg, som kan tage æren for mesterskabet. Det er den samlede indsats fra hele teamet, som har gjort forskellen. Jeg kørte mit første løb for Corvette Racing i 2004, og holdet bliver altså ved med at imponere mig", er meldingen fra den hurtige dansker.

Christine nielsen Porsche 911 GT

Road Atlanta var en skuffelse for Christina Nielsen.

Straf spænder ben for Christina Nielsen

Ligeledes på Road Atlanta-banen til løbet Petit Le Mans var der mere dansk deltagelse i form af Christina Nielsen og hendes to teamkammerater. Patrick Long og Robert Renauer.

Porsche'n med den danske racerkører lå lunt i vinget, men da løbsdommerne mod slutningen af det 10 timer lange Petit Le Mans lørdag aften dansk tid tildelte Porsche-teamet en drive trough-straf for påkørsel af en konkurrent, brast håbet om sejr.

"Totalt antiklimaks! Vi skød en fantastisk fart og havde ført løbet i mere end to timer, da vi bliver tildelt en drive through-straf, som sender os ned på en sjetteplads. Vi fik straffen, fordi vi kom i nærkontakt med en konkurrent, som ender med at køre af banen, men selv efter at have set på onboard-videoen og sammenlignet med lignende episoder, som gik ustraffet hen, er vi slet ikke enige i afgørelsen. Men det er der ikke noget at gøre ved. Vi er dybt skuffede, men samtidig også bevidste om, at vi faktisk leverede varen i dag" melder den skuffede danske racerkører.

Michael Christensen - Kevin Estre FIA WEC Silverstone Porsche 911 GT Cup

Michael Christensen tog en sejr i Japan på Fuji-banen.

Mere dansk sejr

Langt fra Road Atlanta i den amerikanske delstat, Georgia vandt Michael Christensen et løb i Japan.

Michael Christensen og hans franske holdkammerat Kevin Estre og deres fabriks-Porsche-team kørte sig fra sidste- til førstepladsen i GTEPro-klassen i det seks timer lange løb på Fuji banen i Japan. Med deres sejr ved 24 timers løbet på Le Mans i juni og henholdsvis en anden- og tredjeplads ved de øvrige afdelinger, udbyggede de to føringen i den samlede VM-stilling.

Efter løbet siger Michael Christensen følgende:  
”Det var virkelig tæt og der skulle kæmpes om alle placeringer. Kevin Estre kørte et super første stint og bragte os i en god position. Porsche havde lagt en perfekt strategi, så vi havde gode dæk til sidst og alle pitstop blev gennemført uden problemer. Selvom vi havde haft en dårlig kvalifikation og startede sidst, så troede vi på det og i dag er en af de dage, man ikke lige glemmer. Jeg var selv i nogle fede dueller og fik sat nogle gode overhalinger ind og vi udbyggede føringen i VM, så jeg kan ikke være mere glad”.

Næste løb for Michael Christensen er femte afdeling af FIA WEC, der afvikles i Shanghai, Kina, den 18. november.

JAN_KEVIN Magnussen Corvette road_atlanta

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.