Efter at have sat nøjagtig samme tid som John Nielsen i Super Pole konkurrencen skulle Magnussen starte første løb fra anden startposition i sin Camaro fra Fukamuni Racing. Magnussen pressede John Nielsen i første sving, men da han havde yderbanen var han nødsaget til at bakke af. Men herefter skyggede han John Nielsen, medens Dennis Lind på tredjepladsen kæmpede med bland andet Casper Elgaard.
På den våde bane lavede Nielsen en lille fejl, som Magnussen straks udnyttede og bremsede sig forbi i svinget for enden af publikum langsiden. Derefter var sejren ikke i fare og Jan Magnussen vandt foran John Nielsen og Dennis Lind.
Men nøjagtig som vejret, der på Jyllands Ringen bød på alt fra regn til solskin, skulle Jan Magnussen desværre også opleve svingende resultater. Ved dagens andet løb startede han, grundet sin sejr fra første løb, som nummer otte, men desværre vidste Magnussen allerede ind starten var gået, at han ville få et svært løb. Netop som han havde forladt pitten kunne han trykke bremsepedalen i bund og han havde derfor store problemer løbet igennem.
Han lå i tæt duel med Dennis Lind og holdkammerat Mikkel Mac, men foran lå John Nielsen, Casper Elgaard, der havde fået strafbane for påkørsel, samt svenske Jens Edman. Jan Magnussen havde dog svært ved at forsvare sig uden bremser og Dennis Lind kom forbi og Magnussen måtte nøjes med en sjetteplads. Løbet blev vundet af John Nielsen foran Casper Elgaard og Jens Edman.
Klik på Næste.