Også i 2011 kommer FDM Jyllandsringen (fotograf Birger Vilén)
Også i 2011 kommer FDM Jyllandsringen (fotograf Birger Vilén)© bilmagasinet.dk

Nye stjerner med i banerace 2011

Kalenderen for Scandinavian Touring Car Championship 2011 er klar

25. oktober 2010 af Mikkel Thomsager

Kalenderen for Scandinavian Touring Car Championship 2011 er nu klar. Den kommer til at omfatte ni afdelinger på lige så mange weekender fordelt over seks baner. Ligesom i år vil startskuddet finde sted på FDM Jyllandsringen, hvor første løb køres den 30. april, og finalen vil blive kørt den 23.-24. september på Mantorp Park.

”I 2011 bliver vi et rigtigt skandinavisk mesterskab, og vores vision om STCC i fremtiden kommer et skridt nærmere en virkeliggørelse,” siger Peter Elgaard, der er bestyrelsesmedlem i STCC AB. ”Vi har et forsat godt samarbejde med baneejerne i Danmark og Sverige, og sammen arbejder vi langsigtet for at højne niveauet på vores arrangementer.”

For nyligt meldte endnu et stærkt navn sig under fanerne i Scandinavian Touring Car Championship. Det er VM-stjernen Rickard Rydell, Sverige, som skal deltage i serien sammen med det svenske Chevrolet-team. Flere andre topnavne forventes at komme til start.

”Udover Richard Rydell vil næste sæson byde på et stort startfelt med stærke kørere fra Sverige, Danmark og Norge,” siger Bob Huzell, der er administrerende direktør for STCC AB. ”Det bliver uhørt tæt.”

Takket være den korte distance til Danmark regner Magnus Öhrström, der er administrerende direktør for Ring Knutstorp, med et større tilskuerunderlag i fremtiden.

”Vores nærhed til København og hovedstadsregionen gør, at mange danske fans ser os som hjemmebane, og det er naturligvis fordelagtigt for os,” siger han. ”Det skandinaviske mesterskab er helt klart et skridt i den rigtige retning for at øge interessen for sporten i vores region, og vi ser frem mod at tage imod det danske publikum næste år.”

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...