marco sørensen corvette
© Corvette Racing

Marco Sørensen skal køre 24-timers Daytona for Corvette Racing

Den danske racerkører skal sammen med Tommy Milner og Nick Tandy forsøge at vinde det legendariske amerikanske 24-timersløb på Daytona International Speedway for Corvette Racing

28. december 2021 af Steen Bachmann

Corvette Racing har nu meldt deres anden Chevrolet Corvette C8.R klar til det legendariske 24-timersløb på Daytona International Speedway i Florida, hvor det amerikanske team stiller op i den helt nye GTD Pro-klasse. 

Løbet er også sæsonpremiere for 2022-udgaven af IMSA WeatherTech SportsCar Championship – det amerikanske sportsvognsmesterskab.

Corvette-debut for Marco

Det bliver samtidig Corvette-debut for Marco Sørensen. Den nordjyske racerkører, som er dobbelt FIA World Endurance Championship-mester, skal nemlig dele den grå og gule Corvette C8.R #4 med den mangeårige Corvette-kører og Le Mans-vinder Tommy Milner samt Le Mans-vinder og VM-løbsvinder Nick Tandy.

Både for Corvette Racing og for Marco Sørensen markerer løbet åbningen på motorsportssæsonen 2022. 

Det traditionsrige løb køres i weekenden den 27.-31. januar på Daytona International Speedway nær Daytona Beach i Florida. Weekenden forinden deltager teamet i det såkaldte ‘Roar Before the 24’, der inkluderer et 100-minutters kvalifikationsløb, som bestemmer placeringerne af teamets positioner i pitlane til 24-timersløbet.

Marco Sørensen er både glad og stolt over muligheden for at køre for Corvette Racing.

© Corvette Racing

Corvette Racing kan bryste sig af hele otte Le Mans-sejre i GT-klassen, tre sejre i GT-klassen på Daytona International Speedway, samt en enkelt generel sejr i Daytona.

Stolt over at køre Corvette

“Jeg elsker mentaliteten hos Corvette Racing. De har en fantastisk bil, hurtig og konstant, og efter hvad jeg ved, er det nogle virkelig gode mennesker, som jeg skal over og hilse på. Så jeg glæder mig rigtig meget til det her. Corvette Racing har altid været et fedt team for mig på grund af den måde, de kører racerløb på. De kører ræs, og de kører hårdt. Det er et team med en glorværdig historie, så når man bliver inviteret indenfor, siger man ikke nej!”, lyder fra Marco Sørensen.

© Corvette Racing

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...