IndyCar Arrow McLaren AP car #7
© IndyCar

Magnussen får stor chance i USA efter uheld

Efter IndyCar-kører Felix Rosenqvist kom til skade, har Kevin Magnussen fået et midlertidigt sæde i det amerikanske pendant til Formel 1

17. juni 2021 af Frederik Hauschildt

Stand-in i et af de største racerløb

Kevin Magnussen åbnede i denne uge indbakken og fandt en besked med et spørgsmål, mange racerkørere nok gerne vil høre: "Vil du køre IndyCar for os?," lød spørgsmålet fra det amerikanske hold Arrow McLaren SP, der formentlig har fået øjne for Kevin Magnussen efter hans seneste sejr i løbsserien IMSA, hvor han i øjeblikket kører.

Pladsen gælder umiddelbart kun en enkelt ræs, hvor Magnussen skal erstatte den svenske racerkører, Felix Rosenqvist, der efter et uheld ikke er i form til at køre ræs i den kommende weekend. 

IndyCar Arrow McLaren AP car #7
Kevin Magnussen

skal køre bil nummer syv. Det er den med tiger-striber, der står til højre på billedet.

© IndyCar

Hvad er IndyCar?

Groft sagt kan man sige, at IndyCar er for USA, hvad Formel 1 er for Europa. Løbene køres udelukkende i Nordamerika, og bilerne har alle rødder i samme Dallara-producerede bil. Herfra kan holdene vælge motorer fra enten Chevrolet eller Honda, begge er dog 2,2-liters V6'ere med mellem 557 hk og 760 hk.

REV Group Grand Prix, som er ræset, hvor Magnussen er med, afvikles søndag den 20. juni, og kan ses på Viaplay eller TV3 Max.

Mercedes Formel 1 vinder i Bahrain 2021
© Daimler / Mercedes

En plads i Formel 1?

Siden hans exit fra Formel 1 har Magnussen indtjent Chip Ganassi-holdet i IMSA fine point, og har allerede én sejr i løbsserien under bæltet. Det, kombineret med det nylige tilbud om en vikarpost i IndyCar, har fået mange til at overveje, om den danske racerkører står bedre, hvis han vil tilbage i Formel 1.

I et interview med Autoweek forklarede Magnussen dog, at han kun ville sige ja til et sæde i Formel 1, hvis det var hos enten Mercedes eller Red Bull. "Men det kommer jo ikke til at ske," sagde Magnussen, der primært kigger på hans Formel 1-dage som noget, der bliver i datiden.

Chip Ganassi Kevin Magnussen Cadillac

Efter ræsene i IndyCar, skal Kevin Magnussen tilbage i vognen ovenfor, og køre for Chip Ganassi.

© Chip Ganassi

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...