Hovedtribunen er gabende tom torsdag morgen, og der høres kun enkelte lufttrykværktøjer i pitten nederst© Bondam

Le Mans: Her er stille

... men det bliver der ikke ved med at være. Spændingen bygger op til motorsportens svar på Champions League-finalen

9. juni 2011 af Steen Bachmann

LE MANS, FRANKRIG Torsdag morgen er kølig i pitten på La Sarthe-banen. Når man skridter de 55 garager af kan man både mærke og se, at der er noget stort på vej. Mekanikerne har rene kedeldragter, de fransktalende officials med skægstubber og karakteristiske hvide dragter bevæger sig i skridtgang, og de texanske dækfolk hos Corvette Racing har tid til at ryge en cigaret foran no smoking-skiltet uden for deres gul/hvide overdækkede telt foran pitten.

De sidste boder med hatte, modelbiler og tingeltangel sættes op, busser og biler med forventningsfulde motorsportsfans begynder at sive ind på det enorme område i udkanten af Le Mans, og montøren fra en lokal leverandør af Kronenbourg tester de seks haner i baren bag tribunen over for pitten. Her er ikke et øje på de store betontribuner, der ligger badet i morgensolen, men der skal gøres klar til de mere end 250.000 betalende tilskuere, der forventes til 24-timers løbet.

De kører bare rundt og rundt
Løbet i Le Mans har gennemgået en enorm forandring de seneste år. For bare fem år siden luntede de mange danske tilskuere hjem til deres telte ad mudrede rabatter, der henlå i mørke og vidnede om en komplet mangel på respekt for de mange fans, der måtte finde sig i alt for få toiletter, alt for dårlige badeforhold og utidssvarende tilkørsels- og campingforhold. De franske arrangører fra ACO har taget sig sammen og investeret millioner af euro i bedre infrastruktur rundt om banen, og nu mangler der kun en anerkendelse fra officiel side af de titusindvis af danske publikummer, der hvert år tager de mere end 1.400 km til Frankrig i bil, bus, tog og fly.

Der er dem, der ikke forstår det fascinerende ved Le Mans. De kører jo bare rundt og rundt, og så vinder Tom K til sidst. Til det første må man sige: Ja, på samme måde som fodbold jo bare er en sport, hvor nogle løber rundt efter en bold. Champions League-finalen mellem Barcelona og Manchester United var også bare fodbold, men samtidig det smukkeste og mest storslåede fodbold, der er set i generationer.

Dysten mellem de to store dieselproducerende bilmærker, Audi og Peugeot, er i år så barsk og uforudsigelig, og der ikke bliver tale om, at det ene hold er langt stærkere og i en liga helt for sig. Begge fabriksteam har arbejdet fokuseret i mere end et år på at få deres biler og mandskab til at kulminere på lørdag, og styrkeforholdet er lige så tæt som i 2009 - hvor Peugeot vandt til uhæmmet jubel for teamet - og 2010, hvor Peugeot var lynende hurtige og kørte fra alle andre, men måtte se sine fabriksbiler udgå én efter én i de sidste timer af løbet. I stedet for 2 x 45 minutter spilles der her 24 x 60 minutter, og der er absolut ingen pauser undervejs.

Det er i praksis et sprintløb
Jan Magnussen fortalte i 2008 til Bil Magasinet, at man 10 eller 15 år tidligere godt kunne køre omgange i Le Mans på 95 pct. af bilen og førerens maksimale ydeevne. Men at den ikke går i dag, hvor moderne langdistanceracing køres i samme tempo som sprintløb, og der i praksis kæmpes om hver eneste meter på asfalten. Med 55 startende biler og en kamp på 24 timer kan alt derfor ske.

Reglementet er teknisk kompliceret, men selve vinderen er fortsat den bil, der kører længst på 24 timer. Det er lige så simpelt som, at det hold, der vinder i fodbold er det, der scorer flest mål.

Le Mans er biltossernes Champions League-finale.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...