Corvette C8.R

Fart på! Jan Magnussen skal køre race i den nye Corvette med centermotor

Vi troede egentlig, at det var slut med Corvette og Jan Magnussen, men det lader til, at han ikke kan holde snitterne fra den nye amerikanske V8-sportsvogn

6. februar 2020 af Christian Birkekvist

Igennem en årrække var Jan Magnussen fast inventar på Corvettes Le Mans-team. Det var lige indtil, han fik sparket sidste år. Efter mange års tro tjeneste og et godt samarbejde, måtte Jan Magnussen vinke farvel til Corvette. 

Men den skuffede Jan Magnussen kan nu atter vende mundvigene opad. Corvette har annonceret, at de vil bruge ham i den internationale løbsserie, FIA World Endurance Championship bag rattet af deres helt nye Corvette racerbil, som nu har fået centermotor. Læs mere om gadebilen i linket hér!  

Jan Magnussen

“Lone Star of Le Mans” og “1000 Miles of Sebring”

Jan Magnussen skal køre i to af løbene. Første løb er 6-timers løbet på COTA, Circuit of the Americas, også kendt som “Lone Star Le Mans”. Banen ligger i Austin, Texas, og løbet skal køres 23. februar. 

Næste løb er 1000-mil-løbet i Sebring, Florida, kaldet “1000 Miles of Sebring”. Løbet, der er på godt 1,600 km, bliver kørt 20. marts, og Jan Magnussen vil også få mulighed for at præstere her.

FIA WEC

Fart på Corvette C8.R sammen med Mike Rockenfeller

Det betyder, at Jan Magnussen endnu en gang får mulighed for at slå røven i sædet - denne gang i en Corvette C8.R med centermotor. Den debuterede i “Rolex 24 Daytona” i sidste måned, som er et 24-timers løb i Daytona Beach, Florida. 

Således skal Jan Magnussen give den gas i LM GTE Pro-klassen sammen med tyske Mike Rockenfeller.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...