Jan Magnussen Porsche

Jan Magnussen er klar til start i Porsche Carrera Cup

I 2022 stiller Jan Magnussen igen op i udvalgte afdelinger af Porsche Carrera Cup Scandinavia

14. december 2021 af Emma Steensen

Jan har et vildt CV

Jan Magnussen er tidligere Formel 1-kører, firedobbelt Le Mans-vinder og en af de mest vindende racerkørere i Europa. 

En anden ting som han i den grad også er kendt for, er at være far til Kevin Magnussen som kørte Formel 1 i hele syv sæsoner fra 2014 til 2020. Far og søn-duoen stillede til start sammen ved Le Mans i 2021, men uden at ende for podiet. 

Porsche 992 911 GT3 Carrera Cup

Stor begejstring forud for sæsonstart

Nu skal Jan Magnussen altså igen prøve kræfter med Porsche Carrera Cup Scandinavia, en klasse som han har stillet til start i som gæstekører både i 2020 og 2021.

Magnussen er klar til en større forpligtelse og tilknytning til serien, som han beskriver som et stærkt mesterskab med højt sportsligt niveau. Han fortæller, at han glæder sig til at opleve de begejstrede fans, som serien også er kendt for. 

Ligeledes har Jan Magnussen store forventninger til at komme i bilen og opleve den. Det drejer sig nemlig om den nye 992-generation af Porsche 911 GT3 Cup-raceren, som Jan fortæller, at han endnu ikke har haft mulighed for at prøve uden for simulatoren. 

Porsche Carrera Cup Scandinavia

Hvor går det løs?

Jan Magnussen stiller til start med nummer 23 på bilen for det svenske team Mtech Competition og lige nu er planen at han skal køre tre afdelinger i serien. 

De kommer til at ligge henholdsvis den 13.-14. maj på Scandinavian Raceway i Anderstorp i Sverige, den 19.-20. august på Gelleråsen Arena i Karlskoga i Sverige, samt den 16.-17. september på Rudskogen Motorsenter i Rakkestad i Norge. 

Udover det vil Jan Magnussen også være tilstede ved det officielle lanceringsevent på Mantorp Park i Sverige den 28.-29. april.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...