© Redbull

Historiens korteste F1-løb: Weekendens race i Belgien sluttede efter én omgang

Weekendens belgiske GP blev en kort fornøjelse - kørerne blev sendt tilbage i pitten efter blot én omgang.

30. august 2021 af Nicolai Ascanius

Slut efter 1 omgang

Det blev historiens korteste Formel 1 løb. Kun én omgang, og tilmed bag Safety Car. Derefter kom det røde flag ud og kørerne trillede i pit igen. Løbet sluttede dermed som det startede, og Max Verstappen blev udråbt som vinder.

Det skriver BMF1.

På andenpladsen kom George Russell i sin Williams-racer. Efter de svære vilkår under lørdagens kvalifikation, startede han som nummer 2, og den plads blev så konverteret til britens første podieplads!

Lewis Hamilton blev tredje mand på podiet.

Helt fra starten af løbet, var regnen en kæmpe faktor. Den planlagte start kl 15:00 blev udskudt flere gange, men kl 18:17 blev løbet endelig sat i gang, dog bag Safety car.

George Russell fik andenpladsen i Belgien

© Pirelli

Halverede point

Der blev kørt i regnen i én omgang, hvorefter det blev besluttet at melde rødt flag, og sende hele feltet tilbage til pitten. Det blev derefter vurderet at det ikke ville være muligt at køre løb i dag pga regnen og top 10 blev derfor tildelt halve point for den placering de havde. Dvs at Max Verstappen får 12,5 point for sejren i stedet for de 25 der ellers ville være tildelt.

Alt i alt et meget specielt løb hvor der blev kigget mere på vejrudsigter og regelbøger, end der blev kigget på ræs.

Heldigvis er der kun en uge til Formel 1 er tilbage. Næste gang er Max Verstappen på hjemmebane på Zandvoort banen i Holland.

© Williams

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...