Her går det helt galt på Jyllandsringen

11 biler ender i et kæmpe uheld for enden af langsiden på Jyllandsringen.

9. september 2019 af Mathias Brandt

Løbsserien DS3-Cup er underholdning på højt niveau, men i weekenden gik det helt galt for 11 biler.

I følge DS3racing.dk skete uheldet på løbets sjette omgang, hvor deltagerne pludselig blev overrasket af en kraftig lokale regnbyge. Her ender de tre førende biler i et voldsomt uheld for enden af langsiden. Herefter bliver yderligere otte kørere overrasket af en langside, der er forvandlet til brun sæbe på rekordtid. De hamrer ind i hinanden som bowlingkugler og det ser meget voldsomt ud. 

DS3racing.dk meddeler yderligere, at alle kørerne blev tjekket af redningspersonale, hvoraf de ti fik på stedet grønt lys. Én kører, den mesterskabsførende Thomas Faraas, er blevet kørt på hospitalet til yderligere tjek.

Han meldes heldigvis også ok, men har fået trykket nogle ribben. 

Se det voldsomme uheld herunder

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.