© bilmagasinet.dk

Gratis kursus i historisk rally

Alle, der har en mere end 25 år gammel bil, kan komme på kursus i Sydjylland, på Fyn eller i Storkøbenhavn

24. februar 2010 af Steen Bachmann

7 spørgsmål og svar om historisk pålighedsløb:

1. Hvad skal det til for?
"Den internationale definition siger: Historiske konkurrencer er ikke bare endnu en klasse, hvori man kan vinde præmier; det er en anderledes disciplin, hvor en af de centrale ingredienser er respekt for bilerne og deres historie. Historisk motorsport muliggør den aktive dyrkelse af bilens historie. Det betyder med andre ord, at historisk motorsport også er med til at vise bilen som en del af vor kulturarv, og her er FDM DASU Classic et meget fint eksempel."
Bent Mikkelsen, formand for D
ansk Automobil Union

2. Hvad går det ud på?
• Genoplev køreglæden.
• Mød spændende mennesker i spændende biler.
• Kend din bil og dit land.
• Kør på sjove, smukke veje.

3. Er det ren nostalgi?
"Historisk rally er en form for motorsport, hvor man forsøger at skrue tiden tilbage til dengang, hvor en almindelig familiebil med nogle få forbedringer kunne bruges til at køre rally med. Et er sikkert, det bliver mere og mere populært, både i Danmark og internationalt."
Otto Kristensen, totalvinder af Rallye Monte-Carlo Historique i 2002

4. Handler det om at overføre Rallye Monte-Carlo Historique til danske veje?
Nej. Ånden i Rallye Monte-Carlo Historique er den samme som i FDM DASU Classic: At finde rette vej og holde tiden nøjagtigt. Men Rallye Monte-Carlo Historique er et yderst krævende løb, der presser deltagere og biler til det yderste. I FDM DASU Classic kører man ad gode, jævne veje og er ikke under tidspres. Det er ikke hårdere, end at man i princippet blot kan nøjes med at vaske bilen, når man kommer hjem efter en dejlig dag i den danske natur.

5. Hvem kan være med?
Det kan alle med en mere end 25 år gammel bil. Eller mere præcist: En bil, der første gang blev indregistreret senest 31. december 1984.

6. Kræver det en masse udstyr i bilen?
Nej. Der kræves intet særligt udstyr. Bilens sikkerhedsudstyr er godt nok, der køres ikke hastighedsetaper, kun etaper med max 50 km/t i gennemsnit. Codriveren eller navigatøren behøver blot en lineal og en kuglepen. Senere, når man bliver dygtig, vil man måske have en god triptæller, men som begynder behøver man i princippet kun sin sunde fornuft.

7. Skal man tune sin bil?
Nej. Enhver bil, der er synet og godkendt, er fin nok. En Volvo Amazon, et VW Rugbrød eller en Ford Taunus kan være lige så god som en Alfa Romeo eller en MG.

© bilmagasinet.dk

Tid & sted

Møderne starter med oplysninger omkring sæsonen 2010 og fortsætter med kursus, som indeholder lidt teori og et løb, hvor teorien prøves af. Det anbefales, at både kører og codriver/navigatør deltager i kurset. Af udstyr skal man medbringe kuglepen og lineal. Ingen krav om deltagelse i klassisk bil, man kan have sin moderne bil med.

Det er nødvendigt at tilmelde sig til denne dag. Tilmeldingsfristen er 4. marts og tilmelding sker online:

Øst: Aktivcentret, Telefonvej 8, 2860 Søborg. Start kl. 10:00. Tilmelding.

Midt: Carl Nielsen Hallen, Lumbyvej 62, 5792 Årslev. Start kl. 10:00. Tilmelding.

Vest: Læborg Autohandel, Ådalen 23, 6600 Vejen. Start kl. 10:00. Tilmelding.

Læs mere om DASU Classic og se Bil Magasinets reportage, hvor vi deltog i et løb i en giftig grøn VW Type 1.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...