Kampen om pokalerne i DASU-mesterskaberne og i klubmesterskaberne er langt fra slut - og i mange klasser er intet afgjort, før den fede dame har sunget! Til årets sidste løb er der ikke mindre end ca. 150 tilmeldte racerbiler.
Der køres blandt andet i Danmarks største motorsportsklasse: Youngtimer, med mere end 60 aktive kørere i år, og indtil videre 36 biler tilmeldt den kommende weekend (hvilket er maks. antal for banen). Biler i klassen er mere end 15 år gamle, biler som alle kender og måske selv har haft, biler med alt fra 100 til 300 hk. Der meldes om biler med 200 hk, som runder knutstorp på 1 min. 6 sek.
Der køres også med fine, fine historiske racere i klasserne l, 65-71-76, samt formel, mange forskellige biler og ind i mellem biler som angiveligt bliver handlet til mellem en halv og en hel million kr., og alligevel bliver de brugt fuldt ud.
Jo, når DTC 2010 folder sig ud kan de mønstre 10 biler, det der med finanskrisen rammer vist ikke de historiske.?!
Og som kontrast til F1 og DTC, som er lidt fjernt fra almindelige mennesker, er der her mulighed for læserne at få indblik i noget motorsport hvor helt almindelige mennesker kan komme ud og køre rigtig ræs, eller i det mindste drømme om det.

Kør selv med for 1.995 kr.
Arrangørerne af årets sidste Classic Car Meeting melder om tilmeldinger fra både Sverige, Norge, Tyskland, England og Finland. I år er der en ny grænse for hvor mange biler, der må køre på banen i hvert heat .
Nemlig kun 36 standardvogne eller 28 formelbiler. Så det gælder måske lige pludselig om at være hurtig ved havelågen, hvis man ikke vil risikere at havne på venteliste.
Vil du køre med, er prisen kun 1.995 kr. inklusive middag lørdag aften. Arrangøren håber, at rigtig mange kørere, mekanikere, officials, dommere, DASU-folk, ægtefæller og racerbørn vil benytte sig af muligheden for at spise sammen blandt venner i festligt lag.
Husk: Gratis adgang for publikum
Der er gratis adgang for publikum både lørdag og søndag. Så hvis du har venner, kolleger eller kunder, der gerne vil se godt race - så tag dem med.
Læs mere hos Historisk Motorsport