Startproceduren gik i gang lørdag præcis kl. 14.22, men allerede fra kl. 12 var der underholdning med præsentation af biler, teams og kørere
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserStartproceduren gik i gang lørdag præcis kl. 14.22, men allerede fra kl. 12 var der underholdning med præsentation af biler, teams og kørere
Rolex er officiel tidtager og sponsor på Le Mans, og har hyret en dygtig fotograf, der har været i gang uafbrudt næsten i alle 24 timer. Nyd Jad Sherifs billeder - han er faktisk ret god til at indfange den magiske stemning under verdens største motorsportsbegivenhed...
Jad hang over banen i en helikopter, da starten gik. Her en af langsiderne, der er afspærret for publikum på grund af sikkerhedshensyn. Der nås hastigheder på 330 km/t
Pitten er hektisk under hele løbet. Marshalls sørger for, at kun clearede mekanikere, pitcrew og fotografer træder over den hvide streg udenfor pitten
Galleriet fortsætter efter annoncen
Vejret er næsten altid dramatisk i Le Mans. Det er 25 grader det ene øjeblik - og blæsende hundekoldt regnvejr det næste. Op til årets løb har det styrtregnet, men regnen holdt op et par timer før starten, og løbet har været kørt i tørt vejr.
Jan Magnussens Corvette dukker ud af skoven. Jans bil lå midt i GT Pro-klassen, da solen stod op
Tom K i #2 Audi R18 TDI e-tron quattro kæmpede en hektisk kamp om førstepladsen med den anden Audi med nummer 1. Toyota og Peugeot er savnet, så de to førende Audier sloges indbyrdes. Efter at være kommet ud af bilen fortalte Tom K, at der absolut ikke er noget, der hedder teamordrer hos Audi. Det handler om at køre længst på de 24 timer.
Solen på vej ned over Le Sarte-banen
Galleriet fortsætter efter annoncen
Natten er magisk på Le Mans, og det er her, der bliver kørt hurtigst.
Ved hvert eneste pitstop står en kampklædt brandmand klar med pulverslukker. Han skal reagere inden, en brand udvikler sig
På den anden side af pitlane holder pitcheferne til i de små bure. Her står de i direkte kontakt med deres kørere på banen
Toyota Racing kom ud for både op- og nedture i debutåret for deres hybridbil. Omkring seks timer inde i løbet oplevede de den utrolige bedrift at føre løbet foran Audi, hvilket fik Audis bosser til at rømme sig og bede deres kørere om at sætte Toyota på plads.
Kun sekunder senere skete et dramatisk uheld i det skarpe Mulsanne-sving, der mindede om Allan McNish´ afkørsel sidste år. Anthony Davidson i #8 Toyota TS03 blev ramt af en langsommere bil og fortsatte ind i dækbarrieren efter en flyvetur. Han kunne selv stige ud af bilen, men har slået ryggen kraftigt, og er til observation på hospitalet.
Efter en lang safety car-periode kom den anden Toyota også ud for en kollision, og fik beskadiget bagenden. I 11. time fik den motorproblemer, og til sidst måtte Toyota lukke garageporten og trække sig ud af løbet. De kommer helt sikkert igen næste år, og er en reel trussel mod Audis dominans.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Nissan DeltaWing måtte udgå efter et sammenstød med barrieren, og det var ærgerligt for tilskuerne. Den lille lynhurtige særling blev hurtigt en publikumsfavorit, og kørte på et tidspunkt næsten lige så hurtigt som LMP2-prototyperne. Se video af afkørslen her:
http://www.youtube.com/watch?v=FJAiZVuC3YI
Arrangørerne af Le Mans sætter en ære i at repræsentere ny teknologi og at være stedet, hvor fremtidens teknik udvikles. Derfor har de stillet bilbyggerne en udfordring fra 2014: Hvis I sænker brændstofforbruget og dermed CO2-udslippet med 30 pct. i forhold til i dag, dropper vi alle de komplicerede regler og begrænsninger af antal cylindre, trykladning, dæk, motortyper og så videre, og giver løbet frit! Vi vender tilbage med en analyse af de nye regler og hvad, de kommer til at betyde for kørere og publikum.
... og tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev her. Så får du masser af nyheder, nytests, brugttests, konkurrencer og lækre gallerier direkte på mail. Når du tilmelder dig, får du også det eksklusive særtillæg '9 Spændende Bilsamlinger' til download.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bil Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bil Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere