Formel 1 stilling
Vi gør status tre måneder inde i 2023-sæsonen, hvor der er overstået syv løb. Der er blevet uddelt point i Bahrain, Saudi Arabien, Australien, Azerbaijan, Miami (USA) og Monaco, mens løbet på Imola i Italien blev aflyst på grund af voldsomt regnvejr.
Verstappen har lagt sig komfortabelt i føring, mens team-kammeraten Perez og veteranen Alonso ser ud til at være de største udfordrere til VM-titlen. Kevin Magnussen ligger i den tunge ende med blot to point.
- Max Verstappen - 144 point
- Sergio Perez - 105 point
- Fernando Alonso - 93 point
- Lewis Hamilton - 93 point
- George Russel - 50 point
- Carlos Sainz - 48 point
- Charles Leclerc - 42 point
- Lance Stroll - 27 point
- Esteban Ocon - 21 point
- Pierre Gasly - 14 point
- Lando Norris - 12 point
- Nico Hulkenberg - 6 point
- Oscar Piastri - 5 point
- Valtteri Bottas - 4 point
- Zhou Guanyu - 2 point
- Yuki Tsunoda - 2 point
- Kevin Magnussen - 2 point
- Alexander Albon - 1 point
- Nyck De Vries - 0 point
- Logan Sargeant - 0 point
Ny sæson og nye kørere
Mens der er status quo hos de store teams forrest i feltet, er der udskiftninger i stort set resten af feltet. Du kan læse op på alle kørerne her, så du er klar til den nye sæson:

Det lænede sig gevaldigt op ad en "bromance" mellem de to Red Bull-kørere efter sæsonafslutningen i Abu Dhabi 2021.
© Red BullRed Bull
-
Max Verstappen #1
Sergio Perez #11
Feltets forsvarende verdensmester starter sin anden sæson med nr. 1 på raceren. Max Verstappen vandt sidste år sit andet mesterskab i suveræn stil og kan nu gå efter et hattrick. 15 sejre og i alt 17 podier i 22 løb taler sit tydelige sprog: Red Bull og Verstappen var ustoppelige i 2022.
Noget anderledes så det ud for team-kammeraten Sergio Perez, der blot scorede to sejre. Verstappen er klart førstekører hos Red Bull, men mon ikke Perez går efter flere sejre i den kommende sæson.
I 2023 skal Red Bull cementere deres dominans i Formel 1. Med en dobbelt verdensmester og et overlegent konstruktørmesterskab i fjor mangler de blot, at Verstappen og Perez ender ét-to’er i mesterskabet.
Læs også: Her er verdens dyreste biler.

Bliver 2023 året, hvor en spanier og monegasker bringer Ferrari tilbage til tops?
© Scuderia FerrariFerrari
Carlos Sainz #55
Charles Leclerc #16
Så tæt på, alligevel så langt fra. Sådan kan Ferrari’s sidste sæson opsummeres. Den italienske gigant startede sæsonen med to biler helt forrest på grid’en, men som løbene skred frem, stod det klart, at teamet ikke kunne kæmpe med om mesterskabet.
Særligt Charles Leclerc må være bitter, for han så i starten ud til at være førsteudfordrer til Verstappen. Ferrari koksede derefter ved flere lejligheder med dårlige strategier og fejl under løbene, og pludselig var Leclerc’s chancer reduceret markant. Mens de nærmeste konkurrenter blev bedre, så tabte Ferrari deres gode momentum.
Sainz formåede heller aldrig at bide sig fast i halen på Red Bull. Samlet set forstætter Ferrari alligevel sin positive udvikling. Leclerc forbedrede sin samlede 7. plads til en 2. plads, mens Sainz beholdte sin 5. plads.
Ferrari sluttede to’er med over 200 point op til Red Bull. I den nye sæson forsøger den italienske hingst at bringe det første mesterskab siden 2008 hjem til Modena.
Læs også: Øko-Ferrari med 830 hk

Lewis Hamilton og George Russell skal forsøge at følge med toppen af feltet i en sæson, hvor også kundeteamet Aston Martin kører fra Mercedes.
© MercedesMercedes-AMG
-
Lewis Hamilton #44
George Russell #63
Mercedes går ind i 2023-sæsonen med en masse ærgerlige minder fra sidste sæson. Deres racer så markant anderledes ud, og begge kørere døjede med ondt i kroppen på grund af “porpoising”, hvor gulvet på raceren suger sig fast til asfalten og slipper gentagende gange ved høje hastigheder. Mercedes-raceren hoppede over asfalten og tæskede både unge Russel og syvdobbelt verdensmester Hamilton.
Som sæsonen skred frem, forbedrede Mercedes sig. Særligt George Russel fik bilen til at blande sig i toppen af feltet, mens Hamilton kæmpede noget mere med tempoet. Derfor blev det også første gang, at britten ikke tog én eneste sejr eller pole-position i en Formel 1 sæson.
Russel scorede 35 point flere end sin veteran-makker og hentede én sejr. Det bliver spændende at se, hvordan det påvirker den interne konkurrence på holdet i 2023, for er den nye racer for alvor konkurrencedygtig, så kan vi potentielt få en gengivelse af 2016-sæsonen med Rosberg og Hamilton i hårde dueller.
Mercedes mangler bestemt ikke motivation i den kommende sæson, hvor ikke blot Hamilton har brug for genrejsning, men hele teamet vil tilbage som fast inventar øverst på podiet.

Der er fuld fransk opstilling hos Alpine, der noget overraskende mistede Alonso til Aston Martin.
© AlpineAlpine
-
Pierre Gasly #10
Esteban Ocon #31
Ud af teamet går Fernando Alonso, og ind kommer Pierre Gasly. Dermed bliver det et fuldt fransk makkerpar, der skal gentage Alpine’s store succes fra sidste år. Alpine var “best of the rest” og overtog dermed McLaren’s fjerdeplads i mesterskabet.
Både Ocon og Gasly har prøvet at vinde et Formel 1 løb, og umiddelbart ligner det en jævnbyrdig duel, vi får at se. Ocon har anciennitet i teamet, mens Gasly skal vænne sig til nye kolleger og omgivelser.
Næste sæson bliver duellen mellem de to franskmænd spændende at følge, mens teamet samlet skal forsøge at holde McLaren og de andre konkurrenter i midterfeltet bag sig.

Farvel til Daniel Ricciardo og goddag til Oscar Piastri.
© McLarenMcLaren
-
Lando Norris #4
-
Oscar Piastri #81
Selvom Lando Norris blot er 23 år gammel, så træder han allerede ind i sin femte sæson. Det gør han i selskab med en ny mand i Formel 1, Oscar Piastri.
McLaren sloges med Alpine om den unge debutant, hvilket bragte en større fadæse af sig, hvor begge teams påstod at have skrevet under med køreren. McLaren vandt kampen om det unge talent, der både er vinder af Formel 2 og 3.
Piastri’s indtræden i Formel 1 er ikke den store overraskelse, men det er Daniel Ricciardo’s udtræden til gengæld. Den populære australier vil ikke være at finde i en af de 20 racere, når sæsonen går i gang. I stedet er han tilbage i stalden hos Red Bull som reservekører.
McLaren skuffede sidste sæson, hvor de mistede pladsen bag de tre top-teams til Alpine. Der er ingen tvivl om, at Zak Brown og sin orange hær går efter igen at blive “best of the rest”.

Alfa Romeo
-
Valtteri Bottas #77
Zhou Guanyu #24
Alfa Romeo kan takke en god sæsonstart for at slutte 6’er i konstruktørmesterskabet sidste år, men det bliver med blandede følelser, at de to kørere starter i år. Valtteri Bottas kom til fra Mercedes og kørte en god første sæson hos Alfa, mens kinesiske Zhou Guanya skuffede gevaldigt i sin første sæson.
Bottas sluttede 10’er i verdensmesterskab, mens debutanten endte på en samlet 17. plads. Bottas har markant mere erfaring i sporten end sin makker, men at Zhou blot scorer 12 point gennem en sæson, kan teamet ikke leve med.
Læs også: Test af BMW M4 Competition.

Aston Martin har fået Alonso ind, og de har sparket 2023 ind med to podiepladseringer fra spanieren.
© Aston MartinAston Martin
-
Fernando Alonso #14
Lance Stroll #18
Feltets “grand old man” Fernando Alonso nupper ikke bare en ny sæson, han er også klar for et nyt team. Aston Martin hentede noget overraskende den erfarne spanier, som sidste sæson sluttede 9’er i mesterskabet.
Han går ind ved siden af Lance Stroll, der efterhånden sidder ganske komfortabelt i det ene sæde hos Aston Martin.
Alonso tager over for Sebastian Vettel, der trak sig fra Formel 1 sidste år, og dermed får Stroll lov til at prøve kræfter med endnu en verdensmester. Sidste år blev han overgået, men kan han præstere bedre end Alonso, så er Stroll godt i gang.

Der har ikke været meget at smile over hos Haas-teamet de senseste sæsoner, men med Kevin Magnussen og Hulkenberg tilbage, har de meget erfaring at trække på i 2023.
© HaasHaas
Kevin Magnussen #20
Nico Hulkenberg #27
Det amerikanske team har været garant for uheld og kontroverser, siden de trådte ind i Formel 1. Først med dårlige sponsorer, der trækker sig i utide, og dernæst med russiske Mazepin, som blev smidt ud af sporten sidste år, da Rusland invaderede Ukraine.
Det var frygtelige omstændigheder, men det betød, at Kevin Magnussen pludselig var tilbage i motorsporten kongeklassen. Det samme er Nico Hulkenberg, efter Mick Schumacher’s dårlige sæson, hvor han smadrede flere racere og scorede halvt så mange point som danskeren.
Hulkenberg og Magnussen bliver et partnerskab, der vil få mange til at tænke tilbage på “suck my balls”-episoden tilbage i 2017. Dengang var de ikke videre gode venner, men hos Haas ser de ud til at få tingene til at fungere.
Deres store erfaring og høje niveau kan potentielt motivere de to kørere, og historisk har Magnussen været bedst, når han er blevet åndet i nakken af sin makker.
Leder du efter en ny bil? Du kan læse udvalgte tests her:

Det er et uerfarent sæt kørere, der skal kæmpe i midterfeltet for AlphaTauri.
© AlphaTauriAlphaTauri
-
Nyck de Vries #21
Yuki Tsunoda #22
Det er et særdeles uerfarent hold, AlphaTauri stiller med i år. Yuki Tsunoda får ny makker i form af debutanten Nyck de Vries, der tyvstartede på karrieren i Formel 1, da han sidste år vikarierede for Albon i Williams-raceren.
Gasly er ikke længere at finde på teamet, og det efterlader et relativt stort antal point, Nyck de Vries skal finde. Tsunoda havde ikke et godt 2022, og med en debutant ved sin side, bliver forventningerne til japaneren kun større.
Selvom de Vries er ny i kongeklassen, så er han som 28-årig alligevel en kører, teamet forventer modenhed af. Det får de brug for, hvis Tsunoda fortsætter endnu en sæson med et iltert temperament.

Endnu et ungt hold i pitten. Mon Albon kan gøre det lige så godt, som Russell gjorde for Williams?
© WilliamsWilliams
-
Logan Sargeant – #2
Alex Albon #23
Endnu en sæson starter Williams som sidste års absolutte bundprop. Alex Albon kører sin anden sæson hos det traditionsrige team, som efterhånden knap kan huske tiderne, hvor de lå i toppen af feltet.
Ved Albon’s side står endnu en debutant i form af Logan Sargeant. Med Latifi’s afgang ville Williams finde en ung kører, og valget faldt på Sargeant, en amerikansk kører med gode resultater fra Formel 2.
Om ungdommen kan skaffe Williams mere end de 8 point, som de fik sidste sæson, bliver spændende at se.
Læs også: De mest interessante elbiler på det danske marked.