© bilmagasinet.dk

DTC bliver skandinavisk serie

Kæmpe felt med biler fra både det danske og svenske touring car-mesterskab i 2010

8. december 2009 af Steen Bachmann

Fire DTC-løb i 2010 bliver afviklet sammen med Swedish Touring Car Championship og tæller med i den nye Scandinavian Touring Car Cup. Dermed kommer næste års DTC-kalender til at tælle fem baner.

For første gang nogensinde kommer en gadebane til at indgå i løbskalenderen. Det bliver gadebanen på havnearealerne i Göteborg, som lægger asfalt, langsider, sving og chikaner til tredje afdeling af Danish Touringcar Championship. Det kommer til at ske på Grundlovsdag, og der er god grund til at kippe med Dannebrog, for netop dette løb tæller også med til den nye Scandinavian Touring Car Cup.

2010-kalender byder også på et comeback til en favorit blandt danske racerkørere og racerfans.

Det er Ring Knutstorp, der med sin placering i Skåne ligger mindre end en times kørsel fra Øresundsbron. Det gør den til et nemt og overkommeligt besøg for ikke bare københavnere, men også mange sjællandske racerfans. Også for kørerne i Danish Touringcar Championship er der tale om et godt gensyn, for i årene fra 2001 til 2004 blev der også kørt DTC-løb på Ring Knutstorp, der med sine spændende kurve- og svingkombinationer sætter kørerne på alvorlige prøvelser.

Løbskalender for Danish Touringcar Championship 2010:

25. april 2010 Åbningsløbet FDM Jyllandsringen

16. maj 2010 Padborg Open Padborg Park

5. juni 2010* Göteborg City Race Göteborg

20. juni 2010 Juniløbet FDM Jyllandsringen

15. august 2010 Sommerløbet Ring Djursland

5. september 2010 GP Danmark FDM Jyllandsringen

18. september 2010* Sensommerløbet Ring Knutstorp

10. oktober 2010 DM-Finalen FDM Jyllandsringen

 

* afvikles lørdag.

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...