© Haas F1

Drama i Saudi-Arabien: Magnussen slipper for straf

Efter 50 omgange i tæt duel med Lewis Hamilton sluttede Kevin Magnussen som nr. 9. og efter en kort snak med løbsledelsen får danskeren lov til at beholde pladsen. Han blev ellers undersøgt for ikke at have sænket farten nok under gult flag.

28. marts 2022 af Nicolai Ascanius, BMF1

Point til Magnussen

Der var drama i Saudi Arabien da hele tre kørere (Alonso, Ricciardo og Bottas) udgik på samme omgang. Alonso og Ricciardo fik motorproblemer, så de måtte stoppe ude på banen, hvilket gav gule flag på vej hen mod startlinjen.

Efter løbet måtte både Carlos Sainz Jr. og Kevin Magnussen op til løbets stewards for at afgive forklaring, de de begge var under mistanke for ikke at have sænket farten nok, da de passerede de gule flag. Begge slipper dog for straf.

Det skriver BMF1.

En sådan forseelse koster normalt 5 eller 10 sekunders straf. Dette ville have bragt Kevin Magnussen ned på en 10. plads - bag Lewis Hamilton.

Magnussen formåede gennem det meste af løbet at holde Hamilton bag sig i en tæt og ligeværdig duel, hvor begge kørere var på brugte Hard-dæk.

© Haas F1

Mick Schumacher i garagen

Et andet stort lyspunkt for søndagen var at Mick Schumacher var tilbage i garagen efter et kæmpe crash i kvalifikationen. Målinger viste bagefter at tyskeren havde ramt muren med 33G. Derfor var det også forståeligt nok, at Mick Schumacher ikke kørte løbet søndag.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...