Frederik Vesti
Frederik Vesti© Mercedes

Dansk talent indgår aftale med Mercedes

Endnu et dansk stortalent nærmer sig Formel 1 efter at have indgået en aftale med Mercedes. Det betyder, at der nu er to danskere på direkte vej mod Formel 1.

19. januar 2021 af Allan Haslund

Mercedes har officielt meldt ud, at de har indgået en aftale med danske Frederik Vesti om, at han bliver en del af holdets udviklingsprogram.

Det har holdet meddelt på deres hjemmeside.

Vesti har Dorthe Riis Madsen, der også var manager for Kevin Magnussen, som manager. Hun fortæller, at Vesti er en af de mest seriøse sportsfolk, hun har arbejdet med.

Til Mercedes hjemmeside udtaler Vesti: "Jeg har drømt om at blive en Mercedes Junior-kører og arbejdet hårdt på det i mange år. Noget der virkelig har motiveret mig."

"At jeg nu er en del af Mercedes-holdet, der er verdens bedste hold, er et kæmpe boost for mig og min karriere. Noget jeg virkelig ser frem til at bygge videre på."

Vesti tager endnu et år i Formel 3-klassen i 2021, hvorefter det forventes at han rykker op i Formel 2.

Vesti er en super talentfuld ung dansker, som helt sikkert vil komme til at udfordre Christian Lundgaard, der også er på vej mod Formel 1, blot for Alpine, det tidligere Renault Formel 1-hold.

Følg med i Formel 1-nyheder og meget mere på BMF1.dk

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...