2018 Porsche 911 RSR 24h Le Mans pink pig
2018 Porsche 911 RSR 24h Le Mans © Porsche Motorsport

Le Mans-vinder Michael Christensen kåret til Årets Danske Banesportskører

Kevin Magnussen og mange andre danske racerkørere blev også kåret til Dansk Motorsports Award 2018 - se vinderne her

21. januar 2019 af Steen Bachmann


Ved et stort og flot anlagt Dansk Motorsport Award-show på Docken i København, vandt Michael Christensen lørdag aften prisen som Årets Danske Banesportskører. 

Michael Christensen var nomineret i kategorien sammen med Kevin Magnussen, der i sin fjerde sæson i Formel 1 havde opnået sin hidtil bedste placering sammenlagt, Christian Lundgaard, Renault Formel 1 juniorkøreren der vandt rookie-mesterskabet i Formula Renault Eurocup samt Jan Magnussen, der vandt det amerikanske IMSA-mesterskab i GT-klassen.

Michael Christensen, Porsche AG
Michael Christensen, Porsche AG


Men Porsche fabrikskører Michael Christensen har kørt en flot sæson og fører sammen med sin franske holdkammerat Kevin Estre det officielle verdensmesterskab for sportsvogne WEC. Det gør de efter en flot sejr på Le Mans i den ikoniske lyserøde Porsche, sejr ved regnvejrsløbet på Fuji, hvor de kom fra sidste position til sejr, samt yderligere tre podieplaceringer i WEC løbene. 

Michael Christensen klar til sæsonstart 15. marts 

"Jeg er virkelig glad og stolt over, at have vundet den her pris” sagde Michael Christensen efterfølgende. ”En stor tak til alle, der har stemt på mig. Det har været en fantastisk sæson og jeg vil arbejde hårdt på, at fortsætte det gode arbejde, så vi forhåbentligt næste år kan vinde verdensmesterskabet for sportsvogne”.

Næste opgave for Michael Christensen er på Sebring, Florida, den 15. Marts, hvor han i sin Porsche skal køre den 6. afdeling af WEC.


Dansk Automobil Sports Union (DASU) har siden 1993 kåret Årets Bilsportskører, der tildeles en aktiv der på særlig og ekstraordinær måde har gjort sig fortjent til titlen.

Formel 1-køreren Kevin Magnussen blev kåret som Årets Bilsportskørerved Dansk Motorsport Award 2018.

Titlen som Årets Bilsportskører 2018 tildeles Kevin Magnussen, der hele året viste meget høj klasse i Formel 1, hvor han sluttede på en samlet niendeplads efter en række fornemme resultater. Det var Kevins fjerde sæson i Kongeklassen, og hans pointhøst var den hidtil bedste. Det beviser han endnu ikke har nået sit maksimale niveau, og det giver store forhåbninger for fremtiden.

Kevin Magnussen fik ny kontrakt med Haas

Det gik heldigvis ikke upåagtet hen; i efteråret fik Kevin en kontraktforlængelse med sit team Haas F1. Dermed kan alle racerfans se frem til mange spændende øjeblikke med dansk deltagelse i en af verdens største sportsgrene.

Det er tredje gang Kevin Magnussen tildeles titlen som Årets Bilsportskører.

Foruden Årets Bilsportskører uddelte DASU følgende priser på Dansk Motorsport Award:

Årets Talent Rally – Patrick Brill Clausen

I sit kun andet år med rallylicens viste 19-årige Patrick Brill Clausen sit store talent ved at være en dominerende faktor i på klubrallyscenen 2019.
I løbet af sæsonen har Patrick vundet følgende klubrally titler i Klasse 1: Speed Nord, Jysk/Fynsk Mesterskab og, ikke mindst, DM i Klubrally.
Til 2019 er indkøbt en og hurtigere bil, og det bliver spændende at følge.
Derfor modtager Patrick titlen som Årets Talent i rally.

Årets Talent Karting – Julie Feike Friis
Julie Friis præsterede i 2018 hvad ikke mange har gjort før. Som enlig pige i klassen OK Junior fejede hun al modstand til side, og kunne efter femte afdeling af Dansk Super Kart lade sig kåre som samlet vinder. Resultatet blev opnået efter en sæson med særdeles stabile resultater, der kulminerede med finalesejren i anden afdeling i Barmosen.
Derfor modtager Julie titlen som Årets Talent i karting.

Årets Talent Asfaltbane – Casper Tobias Hansen
Det var Caspers første år i Formel 4, den primære talentklasse i dansk banesport. Det var dog svært at se, idet han straks fra start lagde ud med sejre og mesterskabsføring, der kulminerede med et ”clean sheet” i sidste afdeling, hvor det blev til tre sejre af tre mulige.
Derfor modtager Casper titlen som Årets Talent i asfaltbane.

Årets Talent Offroad – Andreas Pedersen
Andreas Asbjørn Pedersen formåede i 2018 at køre lige op med – og nogen gange også fra – konkurrenter i lidt hurtigere biler i rallycross Gr. N-klassen. Han sluttede med en tredjeplads i et meget tæt DM og beskrives som en meget fair kører i en ellers hård sport, og Andreas er meget vellidt blandt konkurrenterne. Derfor får han titlen som årets talent offroad.

Colding-pokalen – Frederik Vesti
Colding-pokalen er udsat af Guldsmed Kim Colding, der er tidligere landstræner i karting. Prisen gives til en aktiv der med udspring i kartingsporten gør Danmark ære i udlandet, og går i år til Frederik Vesti.
Frederik har i år deltaget i to internationale Formel 4-mesterskaber, hvor det blev til i alt 4 sejre, herunder i optaktsløb til Tysklands Formel 1-Grand Prix. I efteråret blev det så til debut i Formel 3, herunder deltagelse i det berømte gadeløb i Macau. Fremtiden ser lys ud for Sydjyden; derfor går Colding-pokalen 2018 til Frederik Vesti.

DIF-Danmarksmester Formel 4
Årets Danmarksmester i Formel 4, Casper T. Hansen, modtog det synlige trofæ for bedriften. Samtidig overrakte Casper en check kr. 40.000 til Kræftens Bekæmpelse.

Publikumspriser

Årets rallyteam

Rasmus Sørensen/Heidi Knudsen

Årets speedwaykører

Niels-Kristian Iversen

Årets banesportskører

Michael K. Christensen

Årets motocrosskører

Sara Andersen

Årets kartingkører

Julie Friis

Årets roadracingkører

Jan Hedegaard Jensen

Årets talent

Nicolai Kjærgaard

Årets mc-sportskører

Motocrosslandsholdet for damer

Årets motorsportsevent

Dansk Super Rally Horsens

Årets motorsportsfotograf

Klaus Rasmussen

Fairplayprisen

Casper T. Hansen

Årets profil

Luna Christofi

Årets publikumspris

Årets Mekanikerlærling

Jabbar Hassan

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.