MC-køreren Sam Sunderland mens det gik godt! Dagen efter var det slut.

© A.S.O./J.Delfosse/DPPI

Lige nu går du glip af verdens VILDESTE racerløb

Verdens vildeste racerløb er i gang. Det køres over 14 etaper og sidste års vinder udgik på første etape. Dansker har det fint.

3. januar 2023 af Mikkel Thomsager

Formel 1 er verden hurtigste racerløb. WRC rally er udfordrende, men der er intet vildere end Dakar, som blev sat i gang nytårsaften med en prolog, mens første etape blev kørt 1. januar. 

Der er 14 etaper i alt, men sidste års vinder, Sam Sunderland, når ikke videre. Den erfarne rally raid-kører, der også vandt i 2017, styrtede efter bare 52 km på den 368 km lange racer etape, og dermed var det slut for ham. 

Han brækkede en skulder, og selv om det langt fra er unormalt, at piloterne i MC-klassen kører videre med brækkede lemmer, så var det mere end den 33-årige brite kunne klare.

Følg med i løbet i det daglige resumé.

Sam Sunderland under prologen, men alt endnu var godt. Dagen efter gik det galt.

© A.S.O./F.Le Floc'h/DPPI

Thomas Kongshøj: Fed dag

Så gik det bedre for feltets eneste danske deltager, MC-køreren Thomas Kongshøj fra Næstved. På sin Facebook-profil, beklager Thomas Kongshøjs Sam Sunderland uheld:

“Sidste års vinder Sam Sunderland måtte udgå pga. styrt efter at have kørt 52 km. Han har det efter omstændighederne OK - jeg måtte af cyklen og give førstehjælp til en anden kører og derfor skred min tid lidt, så for nuværende ligger jeg på plads 67 samlet, og nr. 33 i min klasse (Rally2). Slutningen var min favorit = sand dunes så humøret er højt - det var en fed dag!!!”

Danske Thomas Kongehøj ved starten på Dakar 2023 i Jeddah, Saudi Arabien

© RallyZone TKR

Mattias vandt i super Audi

Thomas Kongshøj forventer næppe at stå øverst på skamlen, når løbet slutter den 15. januar efter 14. etaper, men det gør en svensk deltager helt sikkert. 

Racerkørere Mattias Ekström kører nemlig en af de tre fabriksindsatte Audi e-tron racere, som er storfavoritter til at vinde. De to andre køres af rallyverdensmester Carlos Sainz og den 14-dobbeltevinder af Dakar, Stéphane Peterhansel. 

Han vandt seks gange fra 1991 til 1998 på MC, og skiftede derefter til fire hjul, hvor han siden fra vundet otte gange.

Mattias Ekstrom og Emil Bergkvist, Team Audi Sport, i deres Audi RS Q e-tron. De vandt prologen, og blev nr. 13. på første etape.

© A.S.O./C.Lopez

Hollænderne Kees og Jacobine Kamp i deres klassiskere Citroen CX rally.

© Fotop

88 klassikere på ruten

Dakar er en kæmpe motorsportsbegivenhed med 603 deltagere fordelt på 355 køretøjer, heraf 121 på MC. Blandt de firehjulene kører der både quads, som er en ATV på overarbejde, i buggy-lignende racere, i biler og i lastbiler. 

Alle er de modificerede kraftigt, mange af dem til ukendelighed for at udstå de voldsomme strabadser, der står på over 8.500 km.

For 3. år i træk er der også en kategori for for klassiske Dakar-biler. Det vil sige biler, der har deltaget i Dakar før år 2000. 

88 biler deltager i denne katori, hvor der er en overvægt af Lada Niva og flere Citroën-modeller. 

For klassikkerne gælder det køre dog ikke om at køre hurtigst. De kører et pålidelighedsløb, hvor det gælder om at køre præcist i forhold til en fastlagt tid. Distancen er næsten den samme, men klassikerne kører ikke helt de samme ruter som racerne.

Spanierne Fernando Naverrete Perdices og Reinosa Cristobal Mora gennemfører det 8.500 km lange løb i en Fiat Panda 4x4 - hvis den holder.

Dakar siden 1979 - men ikke i Dakar

Første organiserede rally fra Paris til Dakar i Senegal blev kørt i 1979 med 182 køretøjer til start. 78 gennemførte ruten, som var på 10.000 km.

Frem til midten af 00’erne var start i Paris og slutpunktet i Dakar det samme, men ruten ændrede sig fra år til år.

I 2008 måtte racet dog aflyses på grund af uroligheder i Mauritanien, og i 2009 skiftede eventet navn til blot at hedde The Dakar, og racet blev flyttet til Sydamerika, hvor det blev afviklet hvert år de følgende 11 år.

Men i 2019 blev løbet flyttet til Saudi Arabien, hvor det er blevet kørt siden i 2023 og således også i år.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...